Annonce

Hvad er den nemmeste måde at holde op på?

Af Iris Schneider rygestopinstruktør og yogalærer

Desværre findes der ingen 'nem' måde, men det svar havde du nok også forventet.

Nogle mennesker bliver dog forbavset over, at rygestoppet er nemmere, end de havde forestillet sig. Det er som regel dem, der har truffet beslutningen 100 procent uden at lade en bagdør stå åben.

Det, der gør rygestoppet sværest, hvis man ser bort fra de fysiske abstinenser, er tvivlen. Skal jeg, skal jeg ikke, måske kunne jeg bare tage et enkelt hiv og så videre.

Beslut dig én gang for alle, og overhold din beslutning.

Del rygestoppet op i etaper: Sig til dig selv hver morgen: i dag er dagen, hvor jeg er helt røgfri! Og husk at rose dig selv i løbet af dagen og om aftenen.

Rikke M fortæller: "Jeg var tre til fire måneder om at beslutte mig endeligt...Så satte jeg en slutdato og blev derefter nærmest panisk op til selve dagen. Det at holde op, var ikke nær så slemt som at beslutte sig for det." Læs Rikkes historie

Knæk smøgen - læs mere...

Sidst opdateret: 04.11.2011