Annonce

Debatforum

Stoppet - godt på vej


Topic 13 uger / 3 måneder som røgfri :-) YES
Author: slettet22468 24-05-2014 08:15:40

Og nu skriver kvit til lykke og at jeg nu står på egne ben, samtidig opfordrer de dog til at jeg stadig benytter siden :-)

Hvor er jeg glad og stolt over at jeg har holdt mit rygestop :-) så nu er linjen lagt og den SKAL jeg bare følges.

Vejen hertil har ikke været uden forhindringer og fristelser, MEN jeg har klaret alle situationer uden at falde tilbage på cigaretterne, wauv hvor er jeg glad for det.

Jeg startede med at ryge som 13 årig. Det er også alt for tidligt. For ca. 12 år siden var jeg røgfri i 1 år, men troede så at nu kunne jeg nøjes med at være festryger og selskabsryger, MEN DET KUNNE JEG IKKE og vupti var jeg ryger igen. SÅ denne gang er det bare helt slut, ingen fedtsmøg eller anden smøg for den sags skyld, næ fy føj da!

Mit rygeforbrug har været meget svingende. Nogle perioder 5-6 cigaretter pr. dag og andre 8-10 eller 10-12. Nogle gange har jeg forsøgt at få en pakke smøger til at holde i 3-4 dage. Jeg har forsøgt at reducere min rygning ved at bruge e-cigaretter, men ikke som stop middel. Jeg forsøgte 3 forskellige slags, men det var som om at dampen fik min hals til at snøre sig sammen så jeg skulle hoste, så jeg gav op.
Da jeg så besluttede mig for at holde helt op med at ryge, vidste jeg også at jeg ville gøre det UDEN nikotinpræparater. Ville ikke risikere at blive afhængig af f.eks tyggegummi. Jeg startede derfor med i 4 uger at sætte mit forbrug ned fra 10-12 cigaretter til 7 cigaretter om dagen og så tog jeg en kold tyrker den 22. Februar. Det virkede for mig heldigvis, selvom de på apoteket rådede mig til at benytte præparater da der ses størst succesrate ved det. Jeg lavede desuden en liste med 20 ting at gøre i stedet for at ryge. Drik et glas vand eller en kop te, brug hulahopringen, sjip, læs i en bog eller et blad, læg kabale, gå en tur, spil uno med børnene osv osv.

Nu bliver jeg 39 lige om lidt og ud af mit 39 årige liv har jeg været ryger i de 25 år. Pyh hvor er det længe og aahhhh hvor er det dejligt at have smidt de lede lugtede og frygtelige røgpinde.


Tak til kvit og tak til jer herinde. Det hjælper virkelig med støtte fra jer :-)
Knus med ønsket om at I alle vil vinde over røgdjævelen. Jeg kunne, så jeg ved at I også kan, men husk at det skal være på jeres egen måde. Lyt til andre og læs andres indlæg og brug det i mener kan hjælpe jer. Vi er alle forskellige og derfor er det også forskelligt hvilke metoder der virker ;-) HELD OG LYKKE