Annonce

Dagbogsindlæg

Ugens tankestund og spind

Skrevet den 10-06-2008 af Lollikerik

Ja, det har nu set i spejlet været en meget spøjs uge. For nu at gå en dag længere bagud end en uge, så startede det allerede mandag den 2. juni. Jeg fejred 25 års jubilæum på jobbet, og det blev en meget positiv oplevelse, bl.a. med en tale, hvor chefen bemærkede lidt om mit rygestop og en viljestyrke, som jeg ikke altid selv mener at have. Dernæst en forlænget weekend med godt selskab og grill. To hyggeaftener med rygere, og jeg blev ikke engang misundelig. Mandag så jeg, at min rygestopdato var blevet korrigeret. Det var rart. Jeg nåede at rode lidt mere i min dagbog, så for de interesserede, er der flere betragtninger for den 3. juni, først skrevet den 9.. Lidt malurt i bægeret er der kommet.Jeg er begyndt at blive svimmel et par gange i løbet af dagen. Har besluttet at kontakte lægen i morgen. Det kan være, at min medicinske krykke skal skæres ned eller fjernes. Jeg synes også at hosteriet er længe om at holde op, men 35 års misbrug tager det vel sin tid at reparere på. Til et par kommentarer tidligere. Tak til Mamoa for roserne af mit navn. Det kommer af min afstamning kombineret med et kongenavn, som jeg er så heldig at bære. En anden spørger til min katteinteresse. Jeg kan godt lide katte, så jeg har kun en. Hun får piller. Almindelig huskat, som flyttede ind af sig selv. Hun er forresten blevet overselskabelig efter rygestoppet:-) På torsdag kl. 0530 har jeg 8 ugers rygestopjubilæum. Hvordan pokker finder man på en kreativ belønning til det tidspunkt på dagen? Jeg sender et stort smil til bedste forslag. Lollikerik


Kommentarer fra andre brugere

Tak for forslagene, men jeg håber, at der kommer et par stykker mere i løbet af dagen. Deep Purple fra morgenstunden fører, for jeg kan altså ikke klare rødvin og steg fra morgenstunden og tage en fridag mere på dette tidspunkt dur heller ikke. så ville jeg være uden forbindelse med KVIT i 5 dage p.g.a. anden allerede planlagt frihed. Ulempen ved musikken er, at Mivsen ikke er så vild med det, og tidsrummet 5-5.30 er faktisk hendes :-)
Lollikerik


slettet
slettet9103


slettet
slettet16402


slettet
slettet9458