Annonce

Dagbogsindlæg

Frem og tilbageblik

Skrevet den 10-07-2008 af Lollikerik

Jeg var helt og aldeles udenfor pædagogisk rækkevidde i går, men eftersom dagen var den sidste i uge 12, skulle der skrives en lille bid. Kig derfor i min dagbog for den 9. juli og deltag i en spændende konkurrence. I går var jeg til psykolog, og der er ved at forme sig et mønster for min fremtid. Røgen har jeg sagt farvel til, og ved udgangen af juli kvitter jeg også sprutten. Skægt nok var teksten i dagens info noget om lasternes konstante sum, så det bliver en udfordring at vælge den/de rigtige laster til afløsning for røg og alkohol. PAS PÅ, PIGER :-)) I er den last der skal prioriteres! Jeg fik en pludselig indskydelse på vej hjem, så det blev også en dyr dag. Der er lidt leveringstid, så jeg bruger stadig bibliotekets PC, men jeg har nu købt og betalt en bærbar lille djævel med mobilt bredbånd, så i fremtiden vil jeg kunne surfe stort set hvorsomhelst i Danmark. Til Mamoas. Tak for tilbuddet om hjælp fra din nørdede husbond. Jeg arbejder selv lidt med IT og har nogle af landets skrappeste brugere som kolleger, så jeg tror, jeg klarer den. Om ikke andet har jeg en 10-årig nevø, så når nørderne er stået af, slår han til. De unge kan jo bare det der! Det glæder mig, at du har glæde af mine indlæg. Og det er da bare vildt lækkert, hvis Tea inviterer mig på krydstogt. (Så dit indlæg til Tanitas dagbog.) Tanita, Henrik og frue, har jeg haft stor glæde af at læse hos. Selvom jeg ikke vil få så mange oplysninger fra KVIT fremover, vil jeg stadig følge med i debatten. Jeg kan se, at der er flere nytilkomne, der godt kan bruge lidt støtte, en opsang eller et los i røven, og jeg ser frem til at spille rollen som den frelste gamle "idiot", der bare ved bedst. Tror I ikke, jeg kan blive helt god til det? Hov, nu skal jeg jo ikke glemme dagens tekst. Dagen i dag er 12-ugersjubilæumsfestfejringsdag. Det må kalde på et kæmpestort SMIL og et bette mjav. Hvordan siger en glad guldfisk?


Kommentarer fra andre brugere

slettet
slettet9458


Godt gået 12 uger er sk.... lang tid og med det humør du har, bliver du jo bare ved og ved og ved og ..... også tillykke med den bærbare, det må alt andet lige blive noget nemmere at følge med herinde, vi piger skriver jo meget fornuftigt, rigtig go og glad dag til dig
Tidligere medlem