Annonce

Dagbogsindlæg

Hvordan humøret har det?

Skrevet den 19-06-2008 af Lollikerik

Skrevet 19. juni. middagstid: Efter den seneste uges oplevelser er det en blandet pose bolscher. Jeg blev udskrevet i mandags uden en endelig diagnose, men lægen gav mig ordre om at melde mig syg foreløbig 3 uger. Rygestoppet holder. Jeg har haft et par situationer, hvor jeg havde rygetrang, men det lykkedes at lade være. Jeg har ikke før haft trangen på den måde, så der er ingen tvivl om at min medicin hjalp. Jeg har måttet holde op med at tage det, fordi det kunne sløre billedet af mine øvrige dårligdomme. Personlig tror jeg ikke, at medicinen havde nogen indflydelse. Jeg har været medicinfri i 6 dage, og får stadig små svimmelhedsanfald. En gang imellem bliver jeg svært melankolsk, eller hvad det hedder, når man tuder umotiveret. En gang imellem bliver jeg rørt af kolleger og venners omsorg. Så tuder jeg også. Det meste af tiden er jeg vist i det tænksomme lune. Jeg er ikke kommet ret meget længere med planlægning, som jeg vist ellers lovede min dagbog. Det haster heller ikke. Snakkede med chefen tidligere i dag og fik ordre til at tage den med ro, passe på mig selv og lade være med at bekymre mig unødigt, hvert fald i forhold til jobbet. Dejligt. Er jeg lidt ustruktureret? Måske. Mit hoved fungerer ikke helt som det plejer, men I må finde jer i det, for det er en stor hjælp for mig at bruge dette forum til at læsse af i. Der er ikke så mange kommentarer til mine skriblerier, men en del visninger, så nogen læser da med. Til dem vil jeg lige runde af med en gammel "sandhed." Har man det lidt svært i en periode, kan det somme tider være en trøst, at der findes nogen der har det værre. Det så jeg i ugen der gak. Jeg lever, jeg er røgfri. P.t. er det egentlig grund nok til at være glad. SMIL. En gang til: Så SMIL dog for ¤#%#"¤#%


Kommentarer fra andre brugere

slettet
slettet11319


slettet
slettet9458


Kære Lone og andre. Jeg har lige måttet se en lang smøre forsvinde p.g.a. en fejl på Netdoktor. Det er noget så .....surt. Derfor må denne andenudgave blive kort. Lone: Jeg har skam svaret. Jeg har bare et problem med, hvor jeg gør det. Skal det være som kommentar? Kommentar til DIN dagbog. Hvordan bruger I egentlig mødestedet? Der er egentlig ikke stringens nok, til at jeg kan finde en logisk måde at svare på. Rådgivning modtages gerne. Du får den en gang til. Mivsen er single hunkat på pillen. Jeg kan godt lide katte, så hun skal ikke have killinger. Jeg er skovfoged i Skov- og Naturstyrelsen, arbejder med kort over statsskove,.. kort i alle mulige afskygninger. Det er et kontorarbejde. Jeg bor i en bolig, der tidligere var skovløbersted. Kanten af skoven og det er på denne årstid helt fint,... grænsende til herligt. Til gengæld er en indkørsel på 100 meter knap så spændende om vinteren. Nu vil jeg se om denne kommentar når frem. Jeg har fået et nyt sted at sidde ved PC, så der er en god chance for at jeg får skrevet lidt de næste dage, dog ikke søndage.
Lollikerik