
Skrevet den 28-06-2008 af Lollikerik
ja, så kom der indkaldelse til MR-scanning. Den kom fredag klokken 14, og er til mandag formiddag. Jeg har stadig ikke fået resultaterne fra alle blodprøver og EEGscanning, men der sker da noget. Det er jo spændende at høre om den hurtige indkaldelse skyldes et eller andet i undersøgelsesresultater, eller om det bare er held. Det er da så i øvrigt heldigt, at jeg ikke har rygetrang, for jeg bruger jo megen tid på et sted, hvor jeg under ingen omstændigheder må ryge. I går lånte jeg Allen Carrs bog og læste den. Den er lidt for selvglad for mig, og der bruges mange sider på gentagelser, men der er også mange rigtige betragtninger. Han har tilsyneladende hjulpet mange og det er jo godt, men min kop te, er han ikke. Mamoa skriver, at jeg nok er en sød fyr. Selvfølgelig er jeg det. Ellers kunne jeg da aldrig finde på at løbe rundt og smile til folk. Der er godt nok nogle, der ser lidt mærkeligt på mig, men det tager jeg med, med et smil mere.
slettet
slettet7897