
Skrevet den 17-09-2008 af Lollikerik
Kort om i går. Hånden er sluppet fri. Såret læges særdeles godt. Røgfri og alkoholfri hjælper enormt på sårheling. Nu skal sener og led trænes. Det gør ondt, men det hjælper. Allerede nu kan jeg mærke det, og jeg kan bruge hånden til meget, bl.a. til at kilde PriCilla på knapperne:-) Resten af dagens indlæg skal handle om endnu en kvinde i mit liv: Der er ingen vej udenom. Selvom jeg nærmer mig voksenalderen og burde lade være at hænge i Mors skørter og finde mig en kone og al det der, som i virkeligheden burde være sket for år tilbage osvosvosv, er jeg simpelthen nødt til at rose min mor. Hun har nu boet hos mig siden fredag den 12. september. Hun har kørt mig frem og tilbage, ud og hjem, rundt og omkring, vi har handlet og været til læge og gået ture. Hun har båret 10 rummeter brænde i tørvejr, kørt nye ærtesten på min gårdsplads, så jeg ikke slæber mudder ind i huset, som hun med den største selvfølgelighed har klaret med støvsugning og gulvvask. Mor holdt op med at ryge for 22 år siden. Hun har en hukommelse som en elefant, så hun har også været en fantastisk støtte til mit rygestop. Hun har så oveni også haft tid til at lave mad tll mig. I kan ikke købe hende. Vi beholder hende s'gu', for forkælelsen er vi 4 "voksne" børn + nogle børnebørn, der er blevet afhængige af. Når sådan en Mor insisterer på at hjælpe med at fejre jubilæum, må jeg finde mig i at skulle spise pandekager med frisklavet brombærsyltetøj. Jeg ofrede et stykke af den elg, som jeg ikke fik spist tidligere i rygestoppet og jomfruhalerne var OK. Jeg har heldigvis et rødvinslager fra min skumle fortid, og Mor elsker rødvin, så jeg fik testet det der med selv at skåle i mineralvand. Kære Lone. Det kan man godt. Som du skrev, er det den gode mening, der er vigtig. Skål til alle, og lad nu musikken spille: "Mor er den bedste i verden"
slettet
slettet7897
slettet
slettet9458
Hvor er det fantastisk med en så dejlig mor. Jeg forstår godt du elsker hende og jeg håber du husker at forkæle hende ind imellem. Jeg er selv mor og ville flytte bjerge for mine drenge hvis det skulle blive nødvendigt. Vi mødre gør det af kærlighed og ikke i forventning om at få noget igen men jeg synes nu alligevel vi skal huske at forkæle vore mødre.
Jeg har selv en fantastisk mor som jeg også sætter meget pris på og som jeg elsker sindsygt højt.
Hvor er det skønt at du har skrevet dette indlæg ! Du har netop inspireret mig til at ringe til min mor og sige at hun er den bedste mor i verdenen :-)
God bedring med hånden og en god røgfri dag til dig
Tidligere medlem
slettet
slettet17130
Tilykke med hånden og moderen:-) Dejligt at læse om sådan en pragtfuld mor! Jeg mistede desværre min for 12 år siden, men jeg savner hende meget indimellem..
Men jeg håber på at kunne blive sådan et pragteksemplar for mine egne 3 børn, og det er jo lige præcis en af grundende til at jeg er holdt med at ryge...Det er jo ikke nemt at bære 10 rummeter brænde ind, køre ærtesten, klare en stor omgang rengøring,bage pandekager og gå tur med rygerlunger, vel?Så, hvis jeg også skal alt det engang er det da vist en god nok beslutning at stoppe med at ryge!
Din mor har da lige givet mig inspiration til at fortsætte her. Hilsen fra en anden stor katteelsker:-)
Tidligere medlem
HALLO siger jeg bare,ved godt du/I I vil ikke dele jeres mor, men er det nu ikke lidt egoistist????? Desuden har jeg noget godt rödvin og en hel flaske Amarula hvis det kunne friste damen!!! Desværre mistede jeg selv min plejemor for efterhånden mange år siden(biologiske mor döde da jeg var omkring 3 år) og min far er ikke rask (KOL)!!!! Så selvom de mödre kan drive os til vanvid til tider,er de guld værd,så pas rigtig godt på hende. Livet er jo ikke forbi når man bliver 50 år,så der er tid nok til en kone,hvis det er det du vil????? Pöj Pöj heldige skid
Tidligere medlem
Tillykke med at du fik hånden fri - håber det hjalp på kølen. Tillykke med din mor som lyder som en drøm - sikker kræfter hun har. Det er super skønt med en mor af en sådan kaliber, ser for mig en ældre dame på omkring de 70 som strør perlegrus på en 500 kvm gårdsplads...respekt for det. Hvis hun ikke kan købes kan hun vel lejes ud - har nogle vinduer der trænger til at blive pudset :o) Nej ved du vad - din mor trænger vist til at blive forkælet med en god middag og en dag uden pligter....hun bør fejres sammen med verdens 3.000.000.000.000 andre mødre som hver dag strør om sig med kærlighed, venlighed, hjælpsomhed, varme, tillid og flid....mine tænder løbe nu endnu engang i vand ved tanken om de der pandekager med den hjemmelavede bormbærmarmelade....mums....Anja - og miau spinde til kattene - dem må vi ikke glemme
Tidligere medlem