Annonce

Dagbogsindlæg

Ikke særlig køn, men jeg er GOD, SØD og GLAD.

Skrevet den 12-09-2008 af Lollikerik

Det er meget sjovt at følge med i dagbøgerne og bl.a. se nogle af de "gamle" melde ind. I dag hører jeg for første gang om DSK. Wenche er en af dem, og I må selv finde hendes dagbog, for at finde en forklaring. Anjas opfølgning med kommentar til Wenche er lige i den rette ånd til denne side, men jeg må advare dig Anja: DSK er altså nogle rigtig superskrappe KVIT'ere med hundredevis af dagbogssider og tusindvis af kommentarer bag sig. Jeg er født som mellemste af tre brødre, og også nu kommer jeg på mellemhånd. Jeg er for ung til DSK og for gammel til DUSK. Jeg tror ellers egentlig nok, at jeg er kvalificeret til medlemsskaber, men jeg trøster mig med, at jeg er fra Lolland. En pudsighed kom jeg til at falde over i dag. Vores kære ven, ChrisCas, har 3-måneders jubilæum. Så er der jo risiko for at han skruer ned for skriveriet. Jeg håber det ikke, for blandt de flittige skribenter er vi ikke ret mange mænd. Det er det. der er pudsigheden. Hvad årsagen end er, så er det jo ikke ideelt, for en rygestoppende mand tænker altså anderledes og har brug for lidt andre råd end en rygestoppende kvinde. Det er ikke vildt store forskelle, men hvis i læser mange indlæg kan I ikke undgå at se det. I dag er jeg kommet til 150 dage uden røg. Jeg sidder og skriver med en hastighed på et ord i minuttet, for i går var jeg lidt for aktiv. Det medførte, at mit operationssår væskede og forbindingen begyndte at stramme, så i nat måtte jeg køre til skadestuen og få skiftet forbinding. Smerterne kan holdes ud med Panodil, men min nye forbinding og lægens ordrer gør dette til venstrehåndsarbejde. Det luner at læse kommentarerne i går. Tak til jer, og særligt til Anja, for ae og spinde-hilsener kan jeg bare ikke stå for. Jeg mener også at jeg tidligere har friet til dig Anja, og selvom jeg har læst din profil, så håber jeg stadig. Skilsmisser er ikke så dyre nu om dage:-)) Til Lone må jeg lige bemærke: Jeg skåler gerne, men du har jo fulgt mig og mine skriverier fra begyndelsen, så du ved vel, at jeg nok må skåle i kildevand. Jeg har ikke helt 100% låst mig fast, men jeg savner mine eftermiddagspilsnere så meget, at jeg tror, at det vil give problemer at tage dem. Trin for trin har jeg fået styr på en del hen over sommeren, men jeg er ikke helt i mål endnu. Du skrev også til mig en gang, at det ikke var på KVIT alene, at jeg skulle søge hjælp. Det er rigtigt, og jeg hjemsøger også en hjernevrider med stort udbytte. En af de ting jeg skal lære, (og det går godt), er positivitisme. Her kommer KVIT og rygestop så ind i billedet igen. Først og fremmest er der masser af god vilje, opbakning og fællesskabsfornemmelser på SITET. Det er lige noget man kan bruge, og rygning er så taknemmeligt at arbejde ud fra. Det er og bliver nemlig bare noget lort at ryge. Nu er klokken ved at blive 8, så jeg skal til at prøve at ringe til min læge. Den der øjenbetændelse må der gøres noget ved:-) Godt at jeg har en bror til at køre for mig. Senere i dag er der vagtafløsning. så overtager MOR sygeplejen. Hun vil ud og se noget, så jeg får ikke så meget tid til at skrive, men jeg har snart 5 måneders jubilæum og det skal altså fejres. Det indebærer mere skriveri. Håber at I kan lide at læse, for p.g.a. hånden var jeg to timer om at skrive dette her:-) Kærlig hilsen


Kommentarer fra andre brugere

slettet
slettet17130


Hej med dig Lollerik, og tillykke med at du er kommet så langt i dit rygestop. Sådan en opereret hånd kan jo være en belastning, også hvad angår rygestoppet (vi ved jo alle at der findes en million milliard undskyldninger for bare at ryge "en enkelt"), men ikke for dig, det er jeg tæmmelig sikker på. Du er helt bestemt kvalificeret til at være med i DSK, det er alle rygestoppere herinde, for det er en svær omgang man skal igennem, inden man er på sikker grund, og ikke nok med det.. man skal kæmpe igen og igen.. for trangen kommer indimellem tilbage. Men hvor er det skønt at være nået dertil, hvor man ikke spekulerer så meget på det mere, og savnet det er næsten væk (selv om sommerdagene med hyggeligt samvær og kanonvejr var en kæmpe belastning for mig). Det er skønt at komme herind en gang imellem, og se at der stadig væk er rigtig megen aktivitet herinde, og jeg håber at alle I "nye" og næsten nye får lige så meget glæde af hinanden, som "vi de garvede" har haft. Held og lykke med både din hånd og dit rygestop, og god bedring til dig. Knus
Tidligere medlem


Kære Lollikerik, tak for frieriet :o) Jeg er super beæret men må jo af gode grunde takke pænt nej tak....Du glemmer vist lidt at passe på dig selv, det er en lettelse at høre du får besøg af mor - så ved jeg at du er i gode hænder. Holder faktisk også meget af at skrive på sitet her og har det på samme måde som dig at her føles fælleskabet og det er dejligt. Er ikke i tvivl om at DSK ere er nogle super skrappe kvittere og har ærbødig respekt for dem alle - håber på at kunne kvalificere mig selv til den hårde kerne - men så skal jeg vist holde mig røgfri noget længere end mine nuværende 25 dage :o) Men det gør jeg da bare :o) Jeg håber din hånd og dit øje arter sig i weekenden og at du snart bliver helt frisk...husk at klø katten bag øret...ae ae spinde spinde...
Tidligere medlem


slettet
slettet9438


12/9 hej Lollik - jeg gik her og troede, at det hed en lollænder - rigtig til lykke med dine 150 røgfri dage, flot klaret !!! Du har nok ret i, at mænds rygestop har nogle lidt anderledes udfordringer - mænd er jo fra Mars :-) Få mænd her på sitet? Mon det har noget at gøre med, at mænd ikke er så meget for "føleri" eller ikke finder det "mandigt" at vise det? At Vorherres egen skabning har det med at skulle vise omverdenen, at han er en Fandens karl og klarer enhver situation med stiv arm? :-) Nå, slut med kvindelig lommefilosofi - rigtig god bedring med armen, hold dig i ro og nyd mors kærlige omsorg - kh Beth
Tidligere medlem