Annonce

Dagbogsindlæg

En regnefejl på KVIT

Skrevet den 14-09-2008 af Lollikerik

Det svinger lidt fra måned til måned, men hvis jeg er holdt op med at ryge den 16. april, kl. 0530, cirka, så KAN jeg altså ikke have 5 måneders jubilæum før den 16. september kl. cirka 05.30. Alligevel får jeg en opgave og jeg får at vide, at jeg har jubilæum i dag. Opgaven er at give mig selv en belønning, så jeg vil "modstræbende" løse den før tid. Belønningen skal jeg afklare med min sygeplejerske, men vi skal nok finde på noget. Det kan I nok læse om i morgen. Jeg har tidligere udloddet præmie ved mine jubilæer. Ved månedsjubilæer sætter jeg et stykke musik på om morgenen, og hvis man kan give mig gode forslag eller regne ud, hvad jeg tænker på at spille, er der en belønning fra Loliken her :-) Jeg er til ROCK, og 70'er-musik. Tidligere har jeg spillet Det bedste til mig og mine venner, We are the Champions og Stairway to Heaven. Præmien røber jeg ikke endnu, men kan love at den er værd at gå efter. Dagens kig på mødestedet fandt en ryger, der gør det i smug, og hun mangler derfor opbakning derhjemme til sit rygestop. Mon ikke vi kan hjælpe?? Jeg har i hvertfald givet en kommentar, og så må man håbe, at der er gevinst for eksrygerklubben. Det er jo en klub, der ikke har medlemsbegrænsning. Vejret i Nordsjælland er i øvrigt rigtig flot her ved 10-tiden, så jeg tror, at jeg vil gå en tur. Heldigvis er jeg lidt snottet, så jeg ikke kan lugte de halvrådne træer, heste og hjorte-efterladenskaberne og hvad der ellers kan være af ubehagelige dufte her på landet. (en af de få ulemper ved at holde op med at ryge er jo at man kan lugte alt muligt, som man slap for tidligere) Det er dog kun en biting i forhold til fordelene. Er der forresten nogen der husker min interesse for tal? 149 og 151 er primtal. idag er det 151 røgfri dage, så trods KVITS regnefejl er dag absolut værd at fejre. Jeg fejrer så for tre dage i et hug, så det b liver sjov. God røgfri søndag og auf wiederhören.


Kommentarer fra andre brugere

Hey Lollikerik og glædelig søndag ;-)) Her på Fyn skinner solen fra en næsten skyfri himmel...Jeg bor dog ikke på landet, så her lugter ikke landligt... Jo det med primtallene følger jeg lidt med i når du skriver... kan godt li din detalje! Jeg tror at Kvit konsekvent regner en måned for 30 dage (hvis jeg har regnet rigtigt haha) Så slå dig bare løs og fejre i 3 dage.. det er fuldt fortjent ... 5 måneder uden røg... COOL... Ja... gad vide hvad belønningen er?? Jeg vil holde øje med dig...... Go' søndag
Tidligere medlem


slettet
slettet9458


Hej du, håber du fik en skøn trave tur i det nordsjællandske - og trods snot og andet guffeluffe fik en lille snuser af efteråret når det er smukkest og mest velduftende...har selv lige hængt vasketøjet ud til tørre og glæder mig til at dufte det når det kommer ind. Håber at det går bedre med poten og at din sygeplejeske vil hjælpe dig med belønningen .... :o) Bør nu komme med et kvalificeret gæt på din konkurrence..men må erkende at jeg har fuldstændigt blanke sider i hjernebogen når det kommer til 70'er musik.....mit gæt må så give sig udslag i hvad jeg selv ville betragte som en belønning og det ville klart være at sætte min nyeste CD i maskinen skrue op på 7 (ja jeg er jo 39 så helt vildt skal det jo heller ikke være...) og headbange til VolBeat's nyeste skive..som må anbefales på det kraftigste den er for fed....Måske skulle du give folkene bag Kvitten et kursus i regning - men uanset hvad så et stort tillykke med de 5 måneder - snup en ekstra den er gratis og giver mange gode sidegevinster......det er sgu imponerende med alt det du har skulle slås med..jeg tager hatten af med ærbødig respekt...godt gået...keep up the good work....og tak for din opbakning...
Tidligere medlem


slettet
slettet17130


Godt gået. Du skal have et højt HURRA og et stort tillykke med dine 5 måneder. Når du nu er nået så langt, så betyder det vel ikke så meget om det er den ene eller anden dag du skal fejre jubilæum?? Hilsen fra en der jubilerer i morgen...
Tidligere medlem