
Skrevet den 29-09-2008 af Lollikerik
I går ryddede jeg op i længerne. I en flyttekasse med ting som blev til overs efter en kontorombytning på arbejde sidste år, fandt jeg et åbnet karton med 8 pakker smøger. Nogle som en kollega venligst havde hjembragt fra Grækenland, dengang jeg blev glad for sådan noget. Den første tanke, jeg fik, da jeg så pakkerne, var: Hvem kan jeg forære dem til? Den næste tanke var, at hvis jeg havde vidst den 16. april, at jeg havde så mange smøger i huset, så var jeg nok ikke stoppet den dag. P.g.a. de omstændigheder, der var omkring min rygestopdato i øvrigt, er det ganske uvist om jeg så overhovedet var stoppet. Det bliver heldigvis ikke let at slippe af med dem uden at inddrage eksterne konsulenter(skraldemænd). De fleste af dem, jeg kender, der før ville være naturlige at tænke på, er også stoppet indenfor de sidste par år. Nå, jeg kan nu ikke lade være med at tænke på dem som penge, så jeg lægger dem til side indtil videre. Så gør de da ikke nogen skade foreløbig. Nu må jeg til skovs. En af mine skovtursveninder er kommet tilbage efter noget orlov, så jeg skal ud og smile til hende. Det vil sikkert gøre godt for et eller andet. Om ikke andet for mig, for hun er altså bare rigtig sød:-))
..jamen her er da lige stedet for at få afsat dem ;o) tal lige om at sætte ræven til at vogte høns.....
Stærkt gået at du ikke straks sætter ild til en af de giftige - god tur i skoven, husk nu kun forsigtige klap :o)
Tidligere medlem
Godt det ikke var mig der havde fundet dem idag :-) ved ikke om jeg havde klaret det.
Tidligere medlem
Du er en sej mand Erik , du kan rumme både 160 stænger og div svampe ;=)))...God tur med hende den søde :)
Tidligere medlem
Takker min skaber for, at det ikke var mig der havde fundet dem idag i altfald,har nemlig en stor samtale igang med den her lille nikotin-djævel,utrolig hvor intelligent denne er,gad vide om min snusfornuft så ikke vinder?? Men ialtfald ha´en god tur i skoven KK
Tidligere medlem
slettet
slettet17130
Hvis du beslutter dig for at sælge dem, kan vi måske lave en fælles auktion.....jeg har nemlig 140 mentolcigaretter til salg :-)).....
Rigtig god tur i skoven (sidder og nynner for mig selv: "jeg plukker anemoner i november" )
Tidligere medlem