
Skrevet den 22-09-2008 af Lollikerik
Altså mig og LoneMadsen. Der var lige et par småtterier, vi skulle have afklaret, og det gjorde vi ved at skrive til hinanden via en endnu ikke udgivet dagbogsside. Ud over Lone og mig nåede 43 (primtal) at følge korrespondencen. Og hvad de fik ud af det, håber jeg, at de vil fortælle i en kommentar til dette indlæg. Nu er jeg nemlig ved at skrive til den 22. september for alvor. Det er nu 11 dage siden, at jeg fik opereret min hånd for lidelsen Dupuytrens kontraktur. Det er en genetisk betinget sygdom, der ikke altid bryder ud. Sandsynligheden for, at man udvikler den, er ca. dobbelt så stor, hvis man ryger. Er man først blevet ramt, er der meget stor risiko for at man udvikler sygdommen igen og igen. Der er også mulighed for, at den breder sig til flere og flere fingre, til begge hænder eller sågar til fødderne. Jeg har ikke fået nogen oplysninger, der siger, at et rygestop forsinker udviklingen, men jeg håber! Den første tid efter operationen var jeg lidt hæmmet i min bevægelsesfrihed. Først fordi der er risiko for infektion. Dernæst er jeg gået i gang med bøje/strækkeøvelser, så såret bliver ved med at springe op, og der er en smule smerte. Gåturene har været med hånden løftet, da den ellers hæver. Så får man ondt i skulderen. Ingen ynk, tak. Det er ikke det jeg er ude på. Tværtimod. Det betyder bare, at jeg har skruet lidt ned for mine normale aktiviteter, og at glæden ved at genoptage dem nu er enorm. Søndag bød på en spadseretur. For en gangs skyld nåede jeg ud på min normaldistance. Åndedrættet fejlede ikke noget, men benmusklerne var allerede blevet sløve af 10 dages lediggang. Det gælder åbenbart om at holde sig i gang. Nu havde de så også fået et par kg ekstra at slæbe på. Det er nok fordi, jeg godt kan lide pandekager med brombærsyltetøj :-) Nu er det jo sådan, at jeg oftest nyder de afvekslinger, som tilværelsen og DMI byder på. Ensformighed keder. Jeg kunne dog godt have undværet enkelte af de oplevelser, jeg har haft. Ikke alle havde været nødvendige for at få mig til at nyde de positive ting. Meget af det, jeg gerne ville have været foruden, skyldes at jeg en gang valgte at ryge. Det kan ikke gøres om, og jeg fortryder ikke, for det hjælper ikke. (Desuden nød jeg jo mange af de smøger. ) Jeg vil bare med disse, sikkert alt for mange, ord understrege at rygning ikke er særlig smart, hvorimod rygestop næsten kan berettige en Nobelpris. Rygestop er nemlig genialt. Går I osse efter en Nobelpris?? Huskede I at smile til naboen i dag?? Hun bli'r så glad, så det må jo være godt for et eller andet :-) Miau?
Ingen ynk .. okay... det forstås men jeg har lyst at sige at jeg synes du er god at du holder dig selv i gang hele tiden... ja lidt imponeret er jeg... smiler
Der er noget arveligt med hænderne også i min familie. Jeg ved ikke hvad det hedder, men det er noget med at miste kræfterne i fingrene. Det er også noget der kan opereres. Det ender med at man ikke kan bruge lille og ringfinger. Det er sådan det er gået min mormor, mor, morbror. Og mine fingerkæfter er ikke hvad de har været.
Jo vi er ved at være færdige med indretning af boligen, ja lige undtagen stuen, der lavede vi en helt omrokering igår. Og nu er vi tilfredse tror jeg. Vi synes ihvertfald at det står bedre. Ja jeg tror ikke at jeg er vanskelig, det går noget tid fra man flytter indtil man sådan helt finder ud af hvordan tingene skal være.
Men lige bortset fra at jeg ingen stemme har, og halsen føles dobbelt så tyk, ja så har jeg det godt idag.
Hav også du en god dag ;-)))
Tidligere medlem
hej. Jeg vil gerne sende en hilsen og et smil fra min hund til dig og din kat. Min hund er en hunde kat, altså halvt hund og halvt kat. Han smyger sig om mine ben, spankulerer rundt på ryglænet på sofaen og spiser mus, han selv graver op. miauvov
Tidligere medlem
Ja naboen fik et smil, lignede mest af alt her til morgen , en der havde været i byen hele natten , Så HAN var ikke særlig interreseret i at smile og snakke , som han stod der med tømmermænd og godmorgen hår og lugtede af sprit...;=))....
Tidligere medlem