Annonce

Dagbogsindlæg

Nedtællingen fortsætter

Skrevet den 17-10-2008 af Lollikerik

En af de meget mindeværdige uger i mit liv er slut. I den forløbne uge, startende med 50 års fødselsdag den 10. oktober, nåede jeg at lave 3 festligholdelser for fødslen. En lille fest for familien, fisketur med nærmeste 24 slyngler og et par familiemedlemmer og endelig et lidt bredere anlagt åbenthus-arrangement. Gud velsigne min familie, som hjalp med alt muligt praktisk, mens jeg cyklede eller gik rundt i skoven og spillede neurotisk. Desuden nåede jeg at rydde op efter det hele og jeg betalte for det:-) Sideløbende fik jeg lektioner i håndarbejde og der sidder også en stakkels psykolog et sted, der stadig prøver at rette tæerne ud efter mit seneste besøg. Efter 4 måneders sygemelding var det også ugen, hvor jeg vendte tilbage til mit arbejde. Jeg har fået lov til at starte på deltid, og det er vist meget godt. Uden at lave noget, var jeg alligevel fuldstændig træt, da jeg kom hjem fra arbejde de to dage, jeg nåede. Endelig var det ugen med ½-års rygestopjubilæum. Statistik er jo taknemmelig og ligesom beskæftigelsestal ændrer sig afhængigt af om det er en borgerlig eller ikke borgerlig regering, så kan et halvt år også opnås på flere måder. På den måde og for at være på den sikre side lykkedes det mig at fejre jubilæet 3 gange. Det er skisme da meget godt gået af en der kommer fra landet. Nu mangler jeg kun et eneste jubilæum for at få ro i sjælen. Hvad det går ud på vil komme senere. Jeg har været vidt omkring i mine indlæg på KVIT, og de kommende dag vil jeg læse min dagbog med kommentarer og mine indlæg andre steder. Jeg vil også kigge i visse andre skribenters indlæg og så vil jeg prøve at lave mig en slags opsamling af det jeg måtte falde over. En ting vil jeg sige med det samme. Jeg håber, at jeg har hjulpet nogen her på KVIT. Jeg håber og tror at rigtig mange har moret sig ind imellem. MEN, da jeg startede på KVIT, var det fordi, jeg håbede, at JEG fik noget ud af det. Det gjorde jeg. Dels takket være opgaverne, dels takket alle lidelsesfællernes råd og kommentarer men så sandelig også fordi KVIT blev stedet, hvor jeg kunne slippe af med en masse frustrationer bare ved at skrive. En enkelt gang har jeg fået prædikatet selvfed. Det er såmænd nok sandt. Jeg har aldrig prøvet at genere nogen, men min facon og skrivemåde kan umuligt gøre alle glade. De næste 10 dage vil jeg uundgåeligt blive ulidelig at læse ind imellem. Det beklager jeg, men jeg beklager det ikke så meget, at jeg lader være at skrive. Jeg er simpelthen nødt til det som en naturlig følge af alt andet jeg har gjort på det seneste. Jeg håber naturligvis at jeg ikke skræmmer alle væk og at jeg får nogle gode kommentarer undervejs. Indtil næste gang MIAU


Kommentarer fra andre brugere

Ved ikke rigtig om jeg skal takke dig for "Udnyttelsen af tiden skrevet den 6/9´08" eller hvad,har da ialtfald fået lavet noget mere siden det indlæg,nu værende projekt er vaske-kælderen,som jeg er i fuld gang med, at mosaik-lægge og male bruger brugte fliser som jeg tager og smadder i de helt rigtige str.forövrigt en god måde at afregere på. Har fået sat de forb... lynlåse,tog faktisk ingen tid,men du må stadig godt låne mig din mor,om ikke andet, så for en god sludder over et glas. Tjah, man kan vil ikke göre alle tilfredse,sådan er livet nu bare engang. Men så længe man bare har det godt med sig selv er det vel også hovedsagen,og folk må jo bare tage én som man er eller lade være. De næste 10 dage vil da helt garanteret blive morsomme,glæder mig,pöj pöj
Tidligere medlem


først tillykke med de 185, det skriver du nemlig ikke så meget om mere, så vil lige minde dig om det. Og ja jeg tror bestemt du gør glæde og gavn her på kvit, ellers ville der vel heller ikke være så mange der læser dine indlæg, så fortsæt endelig, det er rigtig at du indimellem kommer med nogle kommentarer der kan misforståes, men hvis man ellers er positiv, tolker jeg det også sådan, så her er der ingen problemer. go dag
Tidligere medlem


slettet
slettet7897


slettet
slettet9438


Jamen dog...hvem skulle du dog kunne fornærme?? Det er da super hyggeligt at følge med i dit liv - tak fordi du "lukker" os ind. Det allerbedste det dog, at du selv er blevet røgfri og ganske givet også har hjulpet mange andre, der er stoppet på samme tid som dig. Der er brug for sådan en som dig på Kvit - en der har overskud og lyst til at gøre noget ekstra og som er god til at skrive. Jeg vil som mange andre glæde mig til dine kommende skriverier. Mange hilsner Kirsten
Tidligere medlem


Hejsa Erik. Jeg har ikke "kendt" dig så længe, men takker for dine søde og friske hilsner og kommentarer, jeg har da både fået pakker, skulderklap og spind fra dig og mivsen af, så jeg har vist intet at klage over ;-) Glad for at høre at du har fået det ud af kvit som du ønskede dig, og du er stadig røgfri, det er superflot. Miv og vuf herfra
Tidligere medlem


slettet
slettet6153