Annonce

Dagbogsindlæg

Bagud med skriverierne

Skrevet den 06-12-2008 af Lollikerik

Ja, jeg har faktisk efterladt huller i kalenderen. Der er dage uden dagbogsindlæg fra Lollikerik. Det kunne tyde på, at mit selvvalgte Cyberspaceafvænningsprogram virkede, men sådan er det desværre ikke. Jeg har haft en uges ferie, og bortset fra en underholdende aften med Anders "Anden" Matthesen, så har jeg ikke lavet en eneste af de gøremål, som jeg havde sat mig for. Under Andens forestilling er der et indslag om rygning og forbud generelt, og hold da helt op en visualisering. Den virkede sådan, at jeg fik en kortvarig lyst til at ryge, bare sådan lidt i protest med et eller andet, og så pirkede det også lidt til min lyst til en øl. Men først og fremmest så fik det lattermusklerne i gang, så får I chancen, så tag ind og se ham. Min næste kulturoplevelse, er med et navn, som jeg tror, at selv Birte kender;-) Det er faktisk samme genre, men tempoet nok lidt anderledes. Jeg skal høre Niels Hausgaard i starten af 2009. Ellers er tiden gået med at læse gamle dagbøger, hjælpe lidt med at gøre det lettere at læse dem, og så har jeg sloges lidt med Facebook, Jogg og Microsoft. Jeg aner ikke hvor problemet kom fra, men mit skærmbillede frøs flere gange, så jeg måtte begynde forfra med noget, og jeg har på den konto haft et meget varieret kurvebillede over blodtryksudviklingeni ugens løb. Nu er det atter, hvor jeg ville have det. Godt nok, for det var jo en af hovedårsagerne til rygestoppet. Nu er det weekend. Min lille ferie er slut. Ærgerligt for jeg har egentlig ikke lyst til at gå på arbejde mere i år. Men det er måske alligevel meget fornuftigt at gøre det. Jeg skal jo ud af mit mentale dødvande på en eller anden måde, og ferie virkede tilsyneladende ikke. Miau


Kommentarer fra andre brugere

slettet
slettet9458


Du er ikke den eneste der er bagud med skriverierne. Ang. NH så er du vist lige nød til at have en tolk med. Jeg er ledig lige præcis den dag.
Tidligere medlem