
Skrevet den 20-12-2008 af Lollikerik
Somme tider undrer jeg mig lidt over, hvilke reaktioner der kommer på såvel egne som andres indlæg her på KVIT. Hvis det var til at forudse, ville det nok blive kedeligt i længden, men det er det heldigvis ikke. Nu er det jo indrettet, så antallet af visninger kun kan ses af een selv. I kan derfor ikke vidde hvilke af mine indlæg, der er de mest læste, men I kan se hvilke, der er de mest kommenterede. Der er tendens til en sammenhæng, men der er nogle afvigelser, der er meget tankevækkende. Nogle af mine dagbogssider havde jeg virkelig brugt tid på og havde været i tvivl om jeg ville offentliggøre. Jeg har været nede og rode i mig selv og min blufærdighed er blevet gået meget nær. Og så har der været ganske få visninger og kommentarer. Andre indlæg har jeg skrevet løs af karsken bælg og i pjattehjørne, og der har virkelig ikke været meget gods i alle indlæg, og så er der flere hundrede visninger og masser af kommentarer. I går skrev jeg lidt om de seneste 14 dages hektiske forløb. Jeg reflekterede lidt over det at have travlt, og hvad jeg havde gjort for mig selv i den anledning. En stor del af kunsten er at tænke sig om, prioritere og om at sige nej på det rigtige tidspunkt. Indlægget har haft mange visninger, få kommentarer, så det er lidt mønsterbrydende. Det var ikke et indlæg, som jeg brugte lang tid på, men det ramte et eller andet. Jeg aner faktisk ikke hvad, men en af mine egne store forbilleder og støtter, Henrik2, skrev, at det var mit bedste indlæg til dato, og at det fortjente 1000 læsere. Så mange er vi ikke aktivt på KVIT, men jeg vil da gerne have, at flere læser det, og jeg vil gerne have kommentarer. Jeg har meget svært ved at lade være med at skrive, så jeg kan jo ligeså godt prøve at skrive noget, der også glæder andre end mig selv. Der er ikke så længe til en hel masse markeringsværdige dage. Vi høres derfor ved. Erik hin Spage
slettet
slettet5770