Annonce

Dagbogsindlæg

Det lysner lidt

Skrevet den 21-01-2009 af Lollikerik

men det skal godt nok også meget gerne vare et stykke tid før jeg vil have sådan nogle dage igen. Til de, der har ønsket mig godt kursus, må jeg desværre sige, at det allerhøjst kan opnå betegnelsen "nogenlunde". Man kan ikke være heldig hver gang. Pauserne delte jeg mellem at gå med rygerne udendørs eller blive inde med de andre ikkerygere. Der var lige mange hyggelige mennesker af hver slags, og jeg ville gerne have den mængde lys, jeg nu kunne nå. Så skal jeg skynde mig at sige tak til Karibo for det ekstra støv, som jeg er helt overbevist om, at hun sendte mig, selvom hun ikke nævner navnet. Det var hvertfald tiltrængt her, for onsdagen, som snart er slut, var både travl og lidt stressende. Jeg kommer aldrig til at elske den udvikling, som jeg p.t. synes er i gang på nogle områder. For meget tåge- og bragesnak zapkultur, forfladigelse grænsende til sjusk og en leflen for laveste fællesnævner. Jeg bliver så trist og gal sommetider. Udover det, som altså hører arbejdet til, nåede jeg til læge i morges, slotsaftapning til kolesterolkontrol=faste :-(, samt en snak om den skulder, der ikke gider at opføre sig som jeg ønsker. Jeg blev henvist til scanning og i ventetiden skal jeg gå til fysioterapeut. Så må jeg håbe, at det kan lindre, så jeg kan klare mig uden at tude alt for meget. Alt i alt er jeg godt tilfreds med det lægebesøg. Jeg nåede også at få en tid ved fys'en, men ørelægen må vente til næste uge. De kommende par dage skal jeg simpelthen slappe lidt af, for ikke at ryge i det hul, som jeg stort set lige er kommet op af. Det vil blandt andet sige, at jeg uanset vejret skal i skoven begge dage. De manglende kilometer er en psykisk belastning. Jeg savner også de to schæferhunde, som jeg så ofte har mødt.


Kommentarer fra andre brugere

hej Erik Hi hi jeg tager selvfølgelig armene ned når jeg skal spise......godt dine kursusdage er ovre......jeg kan fint følge dig i den tristhed over den måde vi som samfund er på.....jeg jobber i det sociale område og også her er der en leflen for laveste fællesnævner.......det bliver man sku trist af.....jeg er dog nået dertil at jeg går altid efter at være med til at de kerneydelser jeg er ansat til at varetage bliver så etisk og værdig udført som det er mig muligt....så kan man trække på skulderen( ikke den det gør ondt i ) og tænke: lad dem bare ævle jeg handler. Se at komme i skoven med dig....jeg var derude med mine hunde idag og det var skønt Kh Lisbeth
Tidligere medlem


slettet
slettet5495


Hej du ;-) Ja jeg er også ret sikker på at "null" eller user-from-portal er søde nettem, men kvit skriver nu at det er "null" hihi. Ja det er rigtigt at uanset hvad er det godt at man er røgfri men for mig er det meget vigtigt at det er 100 % for min skyld men jeg kan godt følge din tankegang om at det jo var MIG/OS der gerne ville have et barn mere. Har du i øvrigt børn selv, det har jeg ikke helt kunne tyde ud fra din dagbog eller andet sted i cyberspace?? Super at du tog dig tid til at få den smule lys man kan få når man er på kursus, man kan nemlig godt blive alt for "lukket inde" på et kursus med mindre det er sådan et hvor man skal ud i skoven og slagte høns eller sådan noget hihi. Jeg er i øvrigt i gang med at læse din dagbog fra 1. dag og er nået ca. halvvejs... hvor ville det være rart at kunne kommentere hver og en.. hihi men der er jo ingen grund til at "rode" op i gamle ting "smil". Jeg finder det dejligt at du selv er opmærksom på at man kan falde i de ”sorte huller” igen hvis ikke man passer på, men jeg tror at du kender signalerne og ved hvad der skal til. Men man skal selvfølgelig ikke lade sig friste og tænke at det nok ordner sig. Det er livet simpelthen alt alt for kort til. Jeg er lige kommet hjem fra Rigshospitalet fra min far og jeg fik mødt overlægen som skal skære i min far i morgen, han virkede helt vildt kompetent og jeg har fuld tillid til at det nok skal gå. Jeg er super glad for at jeg tog derind…. Vi får se hvordan det går i morgen, mon ikke mit humør er lidt anderledes end lige nu. Men igen er det jo ikke mig der skal opereres og ikke mit behov der skal dækkes det er min fars. Håber det går godt hos lægen i morgen….. og håber at det var en dejlig gåtur i skoven i dag. Jeg er helt sikker på at lys og frisk luft har en rigtig stor indflydelse på dig… Udnyt det som du gør!!! En sidste lille ting … ja det var vist dig jeg sendte lidt ekstra støv til, det virker som om du i disse dage/denne uge kan trænge til lidt at nyse af… selv om jeg sparer en lille smule på de knuste knurhår i det støv jeg sender til dig. Hyg vi skrives. kh karibo/”flodhesten”
Tidligere medlem


Tillykke med veloverstået kursus. Så fik du prøvet det også som ikke-ryger. Jeg går også ud med mine rygende kollegaer på jobbet for at få noget luft. Og som du siger - de er da hyggelige mennesker. Held og lykke med skulderen.... Og ja min mand ER sød ved mig også i denne tid...
Tidligere medlem