
Skrevet den 01-02-2009 af Lollikerik
Til beroligelse for de bekymrede, kan jeg starte med at skrive, at dette indlæg er skrevet over flere omgange, så min skulder er ikke mere skadet end tidligere. 1. februar er ½-års jubilæumsdag for at jeg holdt op med at drikke alholholdige væsker. Stoppet groede frem i forbindelse med dels en nedtur, jeg røg ind i, dels som led i den livsstilsændring som også rygestoppet var en meget stor del af. Rygestoppet var let, fordi det er så dejlig nemt at argumentere mod rygning. Der er ikke mange forsonende elementer ved det. Jeg har haft det meget sværere ved alkoholstoppet. For det første var jeg ikke så langt ude, at det var let at erkende alkohol som et problem. Jeg fungerede både arbejdsmæssigt og socialt. For det andet er der rigtig mange tegn på, at moderat indtag af alkohol faktisk er gavnligt. Jeg skulle derfor arbejde længe med mig selv for at blive sikker på at jeg var nødt til at gå i nul. Jeg havde i en periode klaret mig flot med 1½ i dagligt snit, men i krisetid måtte jeg erkende, at jeg ikke kunne styre det. Så blev en øl til 2, som på to timer blev til mere end 10, og så holdt mine argumenter om alkohols positive effekter ikke mere. Det gælder nemlig ikke, når man kommer så højt op. Jeg tog beslutningen i juli, og de sidste 14 dage af juli drak jeg 15 genstande dagligt, for lissom at runde det livskapitel af med lidt stil, og så stoppede jeg 1. august. Jeg fik nogle piller til at tage abstinenserne, men kun ved 2 lejligheder i august var jeg nødt til at bruge af dem. Resten af vejen har jeg kørt hjem fra spids. HURRA gælder min niece, der bliver 11 år i dag. Hun skal fejres efter aller kunstens regler, når nu det endelig er en dag, hvor man har fri til at kunne nå at besøge hende. Når hun har fået sine gaver, hendes Mor har lavet os noget mad, og der er spist kage, kommer dagens sidste anstrengelse. Jeg skal sammen med storebror nyde Niels Hausgaard på slap line. Jeg kan godt lide hans form for humor, så jeg tror på GRINE-garanti. Det bliver en meget lang dag, men der er også udsigter til, at det bliver en meget GOD dag! Jeg glæder mig i hvertfald.
Hej Erik,
Et tillykke er på sin plads! Din livsstilsændring har været en sej og omfattende tur, det er flot og beundringsværdigt!
Jeg tror, at nogle af os sidder inde med et misbrugsgen, om man så misbruger det ene eller det andet, er hip som hap. Jeg besidder selv et sådant og det samme gør langt de fleste af mine familiemedlemmer. Måske er det alment menneskeligt? Jeg tror, at faren lurer, når man ignorerer tegn på, at ens forbrug er blevet til misbrug. Godt du ikke gjorde det!
Tillykke med primtals niecen;) det skal nok blive hygsomt, bedst bliver Hausgaard dog! Han er dælme lun. Jeg under dig det udmærket, men mærker alligvel et stik af misundelse...Det lyder til at du får smilet noget denne søndag!
TRUT, TRUTTERUT TRUT TRUT! (årsdags-fanfare)
Tidligere medlem
slettet
slettet5495
Et KÆMPE STORT TILLYKKE med det halve år, det er virkelig flot og beundringsværdigt.
Der sker ganske enkelt atl for mange ulykker på den konto, har selv et nært familie medlem som ikke har set alvoren i det, skønt vedkommende har ansvar for andres liv hver dag, så det glæder mig overårdenlig at læse om dit tilfælde. FLOT
MVH yv
Tidligere medlem
slettet
slettet16402
slettet
slettet8705
Tillykke med alkohol-jubilæet. Hpber du får et godt grin i aften og har haft en god dag:) Det er altid skønt at være sammen med mennesker, man holder af:)
Tidligere medlem