Annonce

Dagbogsindlæg

Som tiden dog går

Skrevet den 24-04-2009 af Lollikerik

Det kan jeg desværre ikke skjule for mig selv, og jeg har ellers i den grad vænnet mig til at være hjemmegående. Problemer med en skulder har holdt mig hjemme i 10 uger, hvor jeg i meget lang tid ikke var i stand til at bruge højre arm til ret meget fornuftigt. De sidste 2 uger er det gået hurtigt. Jeg er ikke smertefri, og jeg har ikke fuld bevægelighed, men en gradvis optrapning af arbejdet burde være mulig. Nu prøver jeg på deltid og får en ergoterapeut til at hjælpe med eventuelle tilpasninger af mine fysiske arbejdsforhold. Hun kan nok ikke gøre så meget ved den psykiske del, men den skal ikke glemmes, for jeg fik fornyet den nedtur, som jeg ellers næsten var kommet mig over fra sidste år. Det var efter nogle uger, hvor jeg næsten ikke kunne noget og havde haft alt for god tid til at tænke over en masse. Det skal man ikke altid gøre. Jeg fik det ihvertfald dårligt, og er ikke i mental topform endnu. Jeg har besluttet, at give mit eget hoved en chance for at starte igen, men har også en ide om, at jeg kan genoptage min psykologhjælp, hvis det bliver nødvendigt. Imens jeg har gået og været lettere tosset og ked af det, nåede der at gå så meget tid, at jeg pludselig kunne holde etårs jubilæum som ikkeryger. Ja, som tiden dog går. Uanset alt andet har jeg dagligt glædet mig over mit rygestop. Selv de dage, hvor jeg synes at alt bare var noget l..., har jeg haft den lille undtagelse, at det ikke var noget l... at stoppe rygningen. For det meste har jeg også nået at glæde mig over mit liv på KVIT. Jeg har fået en masse gode venner her, og selvom de er virtuelle, så er de også meget konkrete i nogle sammenhænge. Jeg tænker somme tider, at det kunne være sjovt at samles til en fest, men det ville nok ødelægge mere end det ville opbygge. På det seneste har jeg mindsket min aktivitet på KVIT. Det er en gradvis nedtrapning, der er startet. Jeg kan slet ikke undvære det, men jeg kan ikke blive ved i samme omfang som tidligere, uden at det på en eller anden måde vil forekomme mig at blive pinligt. Med genoptaget arbejde er der også en risiko for, at tid bliver en begrænsende faktor. Jeg vil nu nyde den sidste af mine hele sygedage med sol, skovtur og en tur til Hillerød Hospital. Der er et arrangement i anledning af forskningens døgn, hvor man kan få målt forskellige helbredsindikatorer. Bl.a. er der lungefunktionstest, og jeg havde halsbetændelse, da jeg prøvede sidst. Jeg er også lidt spændt på konditest og fedtprocent. Det skal nok blive underholdende. Alle ønskes en god weekend uden røg


Kommentarer fra andre brugere

slettet
slettet5495


Jeg skriver ikke så meget herinde , for passer på med ikke at kværne for meget i det røg ,og tænke for meget på det . jo jeg tygger nicogum og tabs :))...ja læste osse hendes indlæg og har tænkt flere gange det synd vi ikke har hørt mere fra hende , nu det lød til at gå så godt...Men vidste jo ikke om du havde hørt eller set noget til hende i mellem tiden. men akk nej. ...folk kommer og går :O))...godt du hænger ved ;=)
Tidligere medlem


Kære Lollikerik Nu du spørger om hvordan et energiselskab kan føle sig berettiget til at hæve på min konto vil jeg gerne prøve at svare dig. Jeg har et kontokort hos energiselskabet til køb af benzin hvor betalingerne bliver kørt via betalingsservice. De to betalinger som var forkerte er IKKE kørt via betalingsservice. Jeg har fået at vide pengene var betaling for leveret olie. Nu da jeg bruger natutrgas er det naturligvis helt hen i vejret. Pengene er trukket direkte på min konto og ført over til energiselskabet. Altså uden om betalingsservice. Det er så jeg spørger banken. Hvem er det i banken som har givet tilladelse til at energiselskabet kunne trække penge på min konto. Det tror jeg godt nok har givet dem grå hår i hovedet og en rød næse eller to . Det har jeg ikke fået nogen forklaring på. Her er der tydeliget begået fejl fra bankens side. At energiselskabet trækker penge for noget olie jeg ikke har modtaget er en anden fejl. Jeg har heller ikke modtaget nogen faktura eller blevet kontaktet at energiselskabet på anden måde. Det er jo normalt når man køber en vare, så får man også en faktura. Nu mener jeg ikke der er nogen ide i at kontakte banken for at få en længere redegørelse. Der sidder nok en meget ulykkelig medarbejder i banken. Med meget røde øre, næse, og er meget ulykkelig. Der kommer der heller ikke noget ud af at blive ved med at træde i. Nu er det så heldigt at jeg ikke har noget angement med lån og andre ting, som gør at jeg er bundet på hænder og fødder i banken. Hvis jeg vil, så er det mig muligt at stoppe mit angement med banken på under en halv time. Vi er kun mennesker og kan alle begå fejl. Nu er fejlen nogenlunde blevet rettet. Jeg har fået mine penge tilbage, dog ikke med renter. Nu vil jeg bruge lidt tid på at få afviklet mit kontokort hos energiselskabet. Det skulle så være OK. Kontokortet fik jeg i sin tid for at kunne spare nogle renter, og gøre det mere simpelt at se hvor meget benzin der blev købt. Ellers er jeg meget imod, det her med kontokort. Nu larmer Cato, for han vil have mad. Kan du nu have en god dag. Vh
solsikke


Kære Lollikerik Fik ikke lige skrevet at naturgas bliver leveret af HNG. Penegne som et andet energiselskab fik trukket på min konto skulle være for levering af olie mente de i banken. Bankmanden spurgte mig på et tidspunkt om jeg havde oliefyr. Det oplyste jeg så at det havde jeg ikke. Bankmanden spurgte om jeg var sikker. Til det svarede jeg at det var gas. Så sagde Bankmanden, nå så du har oliefyr. Nu var det så jeg sagde, det er naturgas. Bankmanden sagde, nå sådan. Naturgas og det er du sikker på. Til det sagde jeg, Ja helt sikker. Han spurgte så om ikke der var en olietank på ejendommen. Jeg sagde at det var der ikke. Bankmanden spurgte om det var noget som jeg havde undersøgt. Vil du ikke lige gå en tur på din grund for lige at undersøge det, så bliver jeg her i røret. Det var jo helt komisk. Tænkte at bankmanden var helt desperat. jeg tog så noget køkkeaffald og gik en tur ud til skraldespanden. Kiggede efter post og vente så tilbage til bankmanden med et svar om at der ikke var nogen olietank ej heller påyldningsstuds. Det var så at jeg blev ved med at spørge om hvem i banken som havde givet tilladelse til at lade energiselskabet hæve på min konto. Egentlig var det jo ligegyldigt om jeg havde oliefyr eller olie tank. Det var så at bankmanden sagde, at logfiler skulle undersøges. Jeg spurgte så om han ikke kunne stille mig om til ham logfiler. Nu var det bankmanden sagde at han ville ringe tilbage senest kl.12:00. Kl 12:10 havde bankmanden ikke ringet og så var min tålmodighed slut. Ringede så til banken for at tale med bankmanden igen. Han var nu ikke til at træffe. Nu ville jeg så tale med direktøren. Det var ikke muligt da han sad i møde. Det er her man føler sig som en anden undersåt af lav rang. Nu ville medarbejderen ringe tilbage indenfor 10 min. Det gjorde han så også. De arbejde stadigvæk på ham logfiler. Nu ville jeg gerne have at han satte de manglende penge tilbage på min konto. Det kunne ikke lade sig gøre lige nu og her. Kan du så ikke lige stille mig om til den medarbejder som har givet tilladelse til at lænse min konto. Nu ville han ringe tilbage kl.14:00. Banken ringede lidt over kl.14:09 og havde sporet pengene til energiselskabet. Nu undersøgte energiselskabet så sagen fra deres side. Fortalte så at på posteringen stod jo energiselskabets navn så det kunne vel ikke tage fra kl.09:00 til kl14:00 at finde ud af hvor pengene var forsvundet hen. Nu ville jeg igen vide hvem i banken som uretmæssigt havde givet energiselskabet ret til at lænse min konto. Bankmanden ville vende tilbage senere sagde han. Det var så mandag. Tirsdag kl. 13:00 var min tålmodighed slut. Ringede til banken igen. Nu var det en ny medarbejder som jeg talte med. Hun oplyste ,at dem jeg havde talt med før var på kursus og jeg ikke skulle bryde mig om at ringe når de sandsynligvis stadigvæk undersøgte sagen. Spurgte så om de undersøgte sagen på det kursus. Nu var hun ved at gå ud af sit gode skind. Hver gang du ringer bliver der sat en ny medarbejder på sagen. Om jeg ikke kunne forstå at det tærede utroligt meget på bankens personale med alt mit ringerri. Det beklagede jeg naturligvis dybt. Fortalte at jeg var meget ked af at være en så besværlig kunde i banken. Spurgte så medarbejderen om hun kunne sætte pengene tilbage på min konto, så skulle jeg nok lade være med at ringe mere, eller bare stille mig om til den medarbejder som havde give tilladelse til at lænse min konto. Det var ikke muligt. Direktøren var igen til møde så ham kunne jeg heller ikke komme til at tale med. Hun ville ringe tilbage torsdag. Vh
solsikke


slettet
slettet4780


slettet
slettet5050


Jeg har været der, med hensyn til det psykisk, som du skriver om. Faktisk i meget lang tid. Situationen vil selvfølgelig være anderleded mig sammelignet med dig, men jeg ER i stand til at forstå, at det kræver en kamp, det du skal igennem, Selv KOM jeg igennem, skønt det tog lang tid - og nu i mit liv, har jeg det meget godt med den del af situationen, der var. --- Jeg ønker dig en hverdag fri fra psykisk og fysisk smerte. Samtidigt, vil jeg ikke undvære også at takke dig, for at, at du er- og har været - for os andre, her på kvit. --- hilsner med ønsker og God Bedring ... joas seir alexander
Tidligere medlem


så det op med humøret din gamle svinger og der ikke noget der pinligt her ;=), måske kun for os der lander her flere gange :O///.....så den tager jeg på min kap...;=) Håber din skulder snart blir iorden så du klar til 1 skål , hvis vi skal holde den fest :O)).. hvad blev der er af loneh!...ved du det !
Tidligere medlem


sorry. loneda
Tidligere medlem


Hvor er det bare super flot at du har holdt ud, selvom dit liv ikke altid har været lutter lasgkage - hatten af for det... Håber også at du dukker op af og til, det er da så hyggeligt og absolut ikke pinligt!
Tidligere medlem


Kære Lollikerik Nu har jeg også fået tid til at tænke over en masse om livet . Det går i sin helhed ud på om man kan leve uden pc. og med et begrænste antal tænder. I øjeblikket bruger jeg min kones pc. Hun er naturligvis yderst anstrengt over hvad jeg skal bruge hendes gamle veteran maskine til. Godt du kan holde dit rygestop selv om skulderen stadigvæk driller. Nu er jeg ikke lige i fest, og mit humør er bare helt nede. Vi kan feste lidt i den fantasiverden som er i drømmene. Min kloge kat Cato forstår mig. Han vil kæles og snakke. Livet er nu engang skønt, selvom der er en hel del som driller. God weekend. Vh
solsikke