Annonce

Dagbogsindlæg

Jeg snupper lige et jubilæum til

Skrevet den 27-05-2009 af Lollikerik

"For sent ude? Skrevet den 27-05-2008 Af Lollikerik Ja, både og. Som skrevet i profil var jeg et stykke inde i rygestoppet, da jeg fandt denne hjemmeside. Nu har jeg i tre dage prøvet at tage mig sammen til at løse opgave 1, og dele gik da osse meget godt, men faldt til jorden, da jeg klumrede med systemet. " Ovenstående er indledningen til min KVIT karriere. Det bringer et lille minde om en masse overvejelser, jeg gjorde mig. Hvor meget af min profil skulle man kunne se? Hvad kunne man skrive? Virkede man ikke meget "dum", når man gav kommentarer til nogen der var meget længe henne i deres rygestop? De første dages indlæg, syntes jeg, var så ringe, at det først var efter flere måneder, at jeg fjernede fluebenet for privat. Da var det lykkedes mig at skrive noget endnu ringere, som fik over 200 visninger og mange kærlige kommentarer, så jeg lod alt være åbent fremover. Jeg minder mig selv om, hvor usikker på KVIT jeg var i starten, når jeg ser nye KVIT'ere dukke op. Så forstår jeg lidt bedre manglende profiloplysninger og nogle lidt famlende førsteindlæg i dagbøgerne. Jeg mindes også om de efterhånden mange gange, jeg har haft blodtrykket oppe i rødt felt p.g.a. tekniske smådrillerier. I starten mistede jeg flere indlæg, uden at jeg nogensinde fattede, hvor de blev af. Det var ofte dem, der virkelig var brugt tid på, for sådan er jo Murphys love. Meget er sket siden. Jeg klumrer stadig lidt i systemet, især når jeg vil kommentere, fordi man skal aktivere kommentarfeltet før man begynder at skrive. Men ser man bort fra det, så går det jo meget godt. Jeg har taget fri i dagens anledning, og kan så samtidig lige få genopfrisket et par af mine nye kvindelige bekendtskaber. FysMille og ZykoPia. Begge giver mig hjemmearbejde. Milles fik jeg klaret inden morgenmaden. Nu skal jeg skrive en kort fristil til Pia om, hvordan jeg har det mentalt. Det har jeg det mentalt svært med, for jeg kan ikke rigtig få hul på opgaven. Men så har vi da det at snakke om. PIVMIV


Kommentarer fra andre brugere

Tillykke med jubilæet og held og lykke med hjemmearbejdet. Jeg glæder mig allerede til at høre om dit næste jubilæum - er sikker på at du har vundet kampen over niko.
Tidligere medlem


slettet
slettet11319


slettet
slettet16402