Dagbogsindlæg
En kort ferie er slut
Skrevet den 22-06-2009 af Lollikerik
Jeg lavede et lille eksperiment med min psyke i sidste uge. Jeg holdt ferie. Ingen planer eller pligter overhovedet, bortset fra skuldertræning, psykoterapeut og alm. læge. Tænkte at det måske kunne hjælpe mig mod min depression/stress/nedtur/udbrændthed eller hvad det nu er, der har plaget mig så længe. Altså ikke gå og have dårlig samvittighed over arbejde, jeg ikke nåede, eller ærgre mig over græsplæner, der ikke blev slået. Det startede ikke så godt. Jeg blev ringet op og fik at vide, at jeg ikke måtte holde ferie på sygedagpenge. Det havde jeg heller ikke tænkt mig. Det var jo derfor, at jeg havde givet besked om at jeg holdt ferie. Men sådan skulle jeg ikke opføre mig. Selvom kommunen kun giver tilskud til en 3.-del af min tid, har de råderet over 100%. Det er så OK, og det kunne jeg måske også have fået ar vide inden, jeg kom til at overtræde reglerne, hvis ikke jeg var blevet flyttet rund mellem 4 sagsbehandlere indenfor en uge, og hende jeg skulle snakke med, havde jeg ikke kontaktoplysninger på. Det endte med, at jeg fik lov at fortsætte min ferie, men skaden var sket. Jeg erkender, at jeg formentlig begik en fejl, men når man er lidt forstyrret i hovedet, kan man komme til at agere lidt uhensigtsmæssigt. Det tog mig et par dage og et psykologbesøg at komme mig nogenlunde over det, og sidst på ugen bukkede jeg under for eget og andres pres. Jeg gik med til at få medicin mod depression som supplement til samtaleterapien. I følge min læge og lægemiddelstyrelsen er det ikke særlig farligt. Der kan være lidt bivirkninger i starten, men det skulle gå over. Det vil jeg håbe, for siden jeg startede mit nye misbrug, har jeg sovet meget men uroligt, metanen hvisler konstant ud af rumpen, og jeg har det meste af tiden en let hovedpine. Værst var det om søndagen, så der er allerede fremskridt. Nu er jeg så begyndt igen på en delvis raskmelding. Det gik OK i dag, så måske hjalp ferien alligevel. Pillernes positive indvirkning skulle ikke kunne mærkes endnu, men hvem ved? I de næste par uger skal jeg igennem en række samtaler for at klarlægge muligheden for at komme 100% på højkant igen. Kalenderen er fyldt af møder af den ligegyldige karakter, som var med til at få mig ned med nakken, og som jeg ved, at jeg ikke slipper for uanset, hvilket arbejde jeg har. Jeg må lære at leve med det. Hvis psyken klare den periode, så er jeg sikker på, at den nok skal overleve. Så bliver skulderen afgørende for varigheden af min nedsatte arbejdsevne. Jeg vil prøve at klare det med endu et citat. Oprindelse ukendt, men jeg har det fra Vivian: "Livet er ikke som man har det, men som man ta'r det" SMIL
Kommentarer fra andre brugere
slettet
slettet9458
Hej Erik.
Jeg springer brassoen over og venter på den friske voks. Herligt at slippe for pudsearbejdet.
Tidligere medlem
Jamen, Lollikerik, det er meget du skal igennem. Det lyder dog, som om, der er noget hjælpe at hente? Selv fik jeg nul og niks med min situation, og det lever jeg også fuldstændigt okay med. Hilsner fra Seir
Tidligere medlem
slettet
slettet7897
Kære Lollikerik.
Det lyder som "op ad bakke". Flot at du har overskud til KVIT, såvel nye som gamle kvittere. Du kommer med rigtig mange, alsidige og tankevækkende indlæg. Der er opmuntring, smil, der er bid, finurlighed og lidt sure drops osv. Tak for det.
Sygdom kræver et godt helbred, specielt hvis man er delvis syg/uarbejdsdygtig og endnu værre, hvis man vil holde ferie. Ferie kan man kun holde, hvis man er rask. og til det siger nogen, at det er en beskyttelse. Men som delvis syg, er lige præcis ferie jo noget, man har brug for.
Jeg håber du finder en løsning, finder "åndehuller"
Tidligere medlem
Det er da heller ikke nemt for dig :-(
Men du har ret i dit citat, så vi må vel op med hovedet og fremad. Håber at det snart bliver bedre for dig :-)
Tidligere medlem