
Skrevet den 07-07-2009 af Lollikerik
Jeg ser desværre, at de forbedringer mit hoved har oplevet de seneste 14 dage modsvares af andres problemer. Siden jeg nødtvungent begyndte at få antidepressiv medicin, er mit humør blevet meget bedre og meget mere stabilt. Det har også smittet af på mine indlæg på sitet, og det skulle også gerne hjælpe andre til at blive i bedre humør. Nu vil man måske mene, at alle de mærkværdigheder, jeg har skrevet om gennem tiden, ikke har en dyt med rygestop at gøre, men langt ude har de det nu alligevel lidt. Om ikke andet på den måde, at hver gang jeg har været i bølgedal, har jeg kunnet hive mig op ved at tænke på, at jeg faktisk een gang har kunnet tage en beslutning og gennemføre den. Derfor må det være muligt at gøre det igen. At træffe et valg og stå ved det har været et gennemgående tema hele vejen, ikke kun for rygestoppet. Rygestoppet var bare den første af de store udfordringer, der viste vejen til at håndtere de næste. Når jeg selv begynder at have lidt mentalt overskud, har jeg en uvane med blande mig i andres liv. De må bære over med mig, for det er venligt nok ment. Jeg kan ikke lade være. Jeg bliver altid en smule trist, når jeg ser en medKVIT'er falde fra igen, især når det er en af dem, der virkelig har det svært med meget andet end rygningen også. Jeg håber altid, at se dem igen snart. Heldigvis er der også glade historier. Dem nyder jeg. Hver gang, det lykkes for nogen, oser de af glæde og overskud til at hjælpe andre, og det er en stor del af KVIT's effekt. Opgaverne er OK, men det er brugerne, der gør det levende. Derfor synes jeg også, at det er dejligt med alle de beretninger og kommentarer, der handler om andet end rygestoppet. Rygestoppet er vigtigt, men kan man tillige gøre det til et sjovt rygestop, så er det jo bare lykken. Hyg jer derude og på gensyn til de par stykker, der kommer tilbage senere.
slettet
slettet8705
slettet
slettet16402
slettet
slettet16402