
Skrevet den 29-06-2009 af Lollikerik
Hvis man er syg, har man nok ikke brug for ferie. Slet ikke hvis man kun er deltidssyg. Der er sikkert en eller anden positiv tanke bagved reglerne, men når man bliver sat i en situation, hvor man mister det meste af sin handlefrihed, fordi man mangler en time eller to af normal daglig indsatsevne, føler man sig sat mellem 2 stole. Jeg havde min længe imødesete rundbordssamtale med kommunal sagsbehandler og arbejdsgiver i dag. Ferie er til rekreation og til at komme sig ovenpå arbejdslivets daglige jag, så det kan jeg ikke bruge til at komme mig over daglig stress og jag afledt af deltidssygdom. Da jeg stadig ikke er helt klar i hovedet, og skulderen larmer lidt op ind imellem, kan jeg ikke raskmelde mig, og når jeg ikke kan det, er jeg nødt til at gå på arbejde. Jeg kan finde rigtig mange gode argumenter for at det skal være sådan, men hold da op, hvor er det irriterende. De seneste uger har faktisk været meget belastende. Jeg har genoplevet en masse af de frustrationer, som jeg fik, da jeg sidste år indledte min odyssé i sundhedsvæsenet. Også i år skyldes en del af det, at man ikke har én gennemgående kontaktperson. I dag blev jeg helt uden varsel udsat for den 5 socialrådgiver på 3 uger. En anden del af frustrationerne skyldes, at man er blevet en sag, som andre taler om i tredie person hen over hovedet på en. Man ku' lisså godt gå sin vej imens. Ganske som ved sidste møde, som dog var uden kommunaal repræsentation, endte det uden ret mange klare planer. Jeg kan ikke forvente støtte til behandlingerne, som nu nærmer sig at have brugt 10000 af mine sammensparede kroner. Jeg kunne ikke få klar besked om. hvad der egentlig forventes af mig hvornår, og hvilke konsekvenser, der ville blive draget, hvis jeg ikke kan opfylde de "ikke" stillede krav. Jeg fik en melding om, at det jo var mig selv der bedst ved, hvordan jeg har det, og den sandhed kan jeg ikke anfægte. Jeg vil nu bruge lidt tid til at læse mellem uskrevne linier efter usagte ord, så jeg kan udarbejde en uofficiel plan som helt sikkert bliver i strid med alle regler, men som forhåbentlig "sætter borgeren i centrum". Alle parter var enige om, at patientens helbred er det vigtigste, så nu vil jeg tage udgangspunkt i dét, og så må bureaukratiet få sit kødben når jeg kan kaste det uden at få smerter. For lige at huske KVIT's mission skal jeg minde om, at smøger ikke afhjælper stress. Hvis de gjorde det, var jeg begyndt at ryge igen nu. NU?? Skovtur, hestepiger og smil til nogen, jeg ikke kender. Det er altid godt for et eller andet!
Ups.
En sej omgang. Og at være delvis syg og holde ferie. Det er altså, som tidligere skrevet, en kompliceret sag. Jeg var simplethen nødt til at raskmelde for at få lov til at holde ferie en gang. Det er længe siden og "historien fik heldigvis et lykkeligt udfald". Jeg håber det samme, bliver tilfældet for dig.
Og jo, smøger hjælper ikke på stress. Det er jo faktisk befriende at være fri for dem. Smil.
Tidligere medlem
slettet
slettet7897