Annonce

Dagbogsindlæg

Hilsen fra en selvfed/ takt og tone på KVIT

Skrevet den 06-08-2011 af Lollikerik

Kære medKVIT'ere. Jeg har fulgt de seneste dages meningsudvekslinger med stor interesse. Da jeg både er mig selv, ret fed og altid har ret, finder jeg det passende at komme med et par alfaderlige betragtninger, så de urolige vande kan begynde at strømme i den rigtig retning igen.
Først vil jeg fastslå, at KVIT er et snart ret gammeldags program med opgaver og oplysninger, som ikke altid er lige i øjet, men som dog samlet har givet støtte til rygestoppere ud fra generaliserede betragtninger. Der er masser af gode råd og fakta under Artikler og via opgaverne, men der er sandelig også mange, der i sin tid fik mig til at vende det hvide ud af øjnene og ryste på hovedet. KVIT giver trods sine "pudsigheder" og en del uhensigtsmæssig funktionalitet alligevel en god ramme for et rygestop. Denne gode ramme fungerer nu ikke før, der er nogen KVIT'ere:
Det er nemlig i samspillet mellem brugerne, at det vigtigste sker. Det er i dagbogsindlæg og kommentarer fra ligesindede, at man får den virkelige hjælp. Det er når man kan skriiiige på hjælp og får den, når man selv deler ud af sine erfaringer, når man jubler ad og med sine lidelsesfæller, græder med dem og trøster hinanden, at man finder den støtte, der kan hjælpe én over de forhindringer, der uvægerligt dukker op på KVIT-vejen.
Vi er en meget broget flok. Ikke alle er så ordrige som Connyeva og Lollikerik. Ikke alle er så åbne om deres øvrige kvaler som Regnbue var. Ikke alle skaffer sol til weekenden, som Bimmer gør, og hvem andre end Lilleknud skal sørge for madkurv og aperitifer til vores små cyberfester?
Alle har vi til fælles, at vi gerne vil blive/forblive røgfri eller for nogle fås vedkommende, næsten røgfri. I bund og grund er rygestoppet egoistisk, hvis det skal holde. Derfor er det også individuelt, hvordan man håndterer det, og ingen kan med nogen ret tillade sig at være fordømmende, uanset om man er enig eller ej. Jeg er ikke enig med Sofie45 i, at det er godt at ryge engang imellem. Jeg tror heller ikke at ret mange ville kunne klare det i længden. Men det er Sofies valg, og i den grad, at hun har nedsat sin rygning, kan jeg jo kun bifalde det. En skriver at en smøg er ligeså usund CO-mæssigt som 20. Det er en fejlagtig antagelse. En sparet smøg er en helbredsgevinst.
At gå i 0 er bedre end 1 om måneden, og sådan kunne jeg væve videre. Deciderede fejl bør fanges, men resten må gå på tolerancens konto.
Jeg er hele tiden gået ud fra, at alt i dagbøger og kommentarer er skrevet af velment hjerte. I dagbøgerne fordi man føler, at det hjælper en selv, at skrive som man gør. I kommentarerne fordi man har et ægte ønske om at hjælpe en anden og indirekte også sig selv. Det synspunkt er ikke blevet rykket de seneste dage, men jeg kan fastslå, at sproget kan drille. Det er svært at lægge betoninger, drillende glimt i øjet og kropssprog ind i en tekst. Det er helt klart kikset for Bimmer, den stakkels velmenende (ordblinde) mand. Desuden har et par læsere ikke været i superhumør og har derfor ikke haft overskud til at vende det hele lidt på hovedet og grine lidt af sig selv og andre. Humor er en helt uundværlig ingrediens under et rygestop. Den kan være svær at finde, når Nick Devil er på jagt efter ofre, men der er altid et eller andet, der er skørt nok, til at man må kunne trække lidt på smilebåndet. I øvrigt er det skidesvært at trækken røg ud af en smøg, mens man smiler bredt;-)
Dagens afsluttende råd: Prøv altid at læse teksterne med udgangspunkt i, at folk herinde ønsker hinanden det bedste, og prøv at undgå en bedrevidende nedladende tone. Og husk, at ingen undgår at lave fejl, (måske med en enkelt undtagelse, men jeg ER altså osse go'!), så lidt overbærenhed må der også være på lager.
God weekend til alle
Miau



Kommentarer fra andre brugere

Kære Lollikerik
Jeg har læst dit indlæg med stor opmærksomhed også det mellem linierne.Fantastisk godt skrevet.Knus
Tidligere medlem


slettet
slettet1260


Kære Lolikerik

Tusind tak for din alfaderlige betragtninger. Rigtig godt skriv, du gamle kvit-ven.

Kæmpe knus og masser af tulipaner
Tidligere medlem


slettet
slettet4219


Kære Bimmer.
Tag lige alle de nye kvittere med, du møder.
De har måske lidt svært ved at finde vejen.
Knus
Tidligere medlem


Kære Bimmer
Ja,ham lollikerik er bare" go"som han selv også skriver HA HA.
Jeg synes jeg kunne læse mit navn "fremtiden"angående at blive hentet til fest.Jeg er klar i mit bedste puds og ser frem til den første dans.-Skulle rygelysten dukke op,skal jeg nok fjerne mig fra alle de nye,som du også henter og giver en svigom.OK.Desuden glæder jeg mig til at se Connyeva danse på bordene.Knus
Tidligere medlem


Kære Lollerik
Jeg kan altså ikke lade være med at føle mig selvfed, når jeg i en SÅ velskrevet og rammende indlæg bliver omtalt som velformuleret!! Tusind tak skal du have.
Nu syntes jeg du har kommet med en helt igennem SUPER PROP til at lukke det kedelige hul der har været herinde. Og jeg kan også med al tydelighed se, at den er læst og forstået af alle, også det skal du have tak for.
Og sikke en fest vi har haft!!!!! Jeg er da glad for at vii ikke gik gennem bordet, men jeg havde heller ikke regnet med at vi skulle ende med at 8 mand stærk ville komme op til mig og danse på bordet. Det viser hvor meget sammenhold betyder, INTET kan knække når bare vi holder sammen!!
Kh Connyeva
Tidligere medlem


slettet
slettet1260


slettet
slettet4219


Guj, var det CanCan? Jeg troede hun fik et anfald. Rytmen stod nu meget godt til Bimmers parkinson;-)
Lollikerik


Kære søde rare Lollikerik/Erik
Det skal ikke gentage sig. Jeg ved ikke hvorfor jeg altid har haft det forkerte navn oppe i hovedet. Jeg mener ellers ikke jeg er ordblind, men beder hermed om tilgivelse LOLLIKERIK!!
Til gengæld skal du altså en anden gang lade være med at smide så meget rundt med mig på dansegulvet, jeg gamle liv er jo helt mørbanket!!
God aften.
Kh Connyeva
Tidligere medlem