Annonce

Dagbogsindlæg

Jubel og sorg

Skrevet den 26-10-2011 af Lollikerik

Hej KVIT'ere
Jeg har spekuleret på, hvad jeg skulle skrive om dagen i dag. For 4 år siden fik jeg den oplevelse, der gav mig styrken og motivationen til at holde op med at ryge. Og til at gøre en hel masse andet også. Jeg fik en næseblødning, der i løbet af den efterfølgende uge fik tappet mine årer for over halvdelen af mit blod. Det blev tilskrevet for højt blodtryk og skrøbelige arterier, og kunne let tilskrives rygning og mit daværende høje forbrug af ølbajere. Jeg fik styr på begge dele, bl.a. i høj grad ved at bruge KVIT og KVIT'ere. Gennem hele min karriere på dette site har jeg meget ofte nævnt min lille kat. Hun var jo lykkelig over, at hun slap for røgen, og benyttede mig glad og gerne som pude og samtalepartner (miau;-)) efter, at jeg holdt op med at forurene hendes sarte lunger med tobaksrøg. Hun har været en kæmpe støtte og trøst gennem mange vanskelige stunder. Mit billede af sindsro og afslappethed er uløseligt forbundet med Mivsen.
I formiddags måtte jeg træffe den store beslutning at sige farvel til hende. Hun havde kræft og kunne ikke mere. Således bliver den 26. oktober til en jubeldag, fordi den startede mit rygestop, og den bliver til en sørgedag, fordi den tog min vigtigste støtte fra mig.
For de af mine medKVIT'ere, der har husdyr, vil jeg benytte lejligheden til at minde jer om, at også dyrene værdsætter jeres rygestop. Deres glæde ved røgfrihed giver de tilbage som kærlighed.
Pas godt på jer selv og jeres.
MIAU


Kommentarer fra andre brugere

slettet
slettet17424


Kæreste Lollikerik
Jeg føler med dig og tænker på dig. Jeg skriver til dig.
Stort knus og kram
Tidligere medlem


slettet
slettet1260


slettet
slettet19296


Tillykke med de 4 år, det er bare flot. Håber du husker dine kampe og ikke starter igen.
I forhold til katten så tror jeg det har været et fantastisk katteliv i din varetægt. Det lyder som om den direkte skal have en del af æren for dine succeser med rygestoppet. Det gør i min bog din kat til et forbillede blandt katte. Den døde på den helt rigtige dag og fortryder intet! Mange tak til dig fordi du er her!
Tidligere medlem


slettet
slettet19187


slettet
slettet5495


slettet
slettet4219


Kære Erik
Øv, øv, det er bare så trist. Det er svært at miste dem, vi holder af.
Jeg har også haft den store glæde og fornøjelse at få lov til at stifte bekendtskab med både dig og Mivsen. Begge har I fulgt og hjulpet mig igennem mit rygestop.
Mivsen har haft et godt liv hos dig og har garanteret sat pris de sidste røgfrie år. Nu er hun gået til de evige jagtmarker, også her mæsker hun sig i masser mørksej og alle de mus, hun har lyst til.
En kæmpe bjørnekrammer og masser af flotte tulipaner

Tidligere medlem


slettet
slettet19038


slettet
slettet19187


slettet
slettet19187


slettet
slettet7897