
Skrevet den 18-03-2012 af Lollikerik
Hej kære KVIT'ere
Jeg sidder her i lænestolen og venter på at regnen holder op med dét. Mille har lagt sig på langs og spærrer 3 sæder i sofaen og begge nyder vi den sagte knitren fra brændeoven.
I ventetiden tænker jeg, at jeg lige vil se, hvordan det står til på KVIT. Det er snart længe siden, men jeg har jo et par pi'er, der skal holdes øje med. Den ene er tæt på 3-årsdagen og stadig flittig KVIT'er. Den anden har haft et succcesrigt comeback efter et lille 1½-års uheld.
Jeg må desværre indrømme, at jeg blev lidt trist over at se mødestedet. De seneste 3 dage har der kun været 2 dagbogsindlæg om dagen. Den 14. var der mere liv, men på dagen før, var det også kun et par stykker om dagen. Det afspejler sig også i kommentarer. Der er ikke ret mange, og mange er fra meget gamle KVIT'ere. Det tjener de gamle til ære, men det er nu også rigtig godt at få opmuntring og kommentarer fra folk, der stadig står midt i besværlighederne. Vi gamle kan dokumentere, at rygestop er muligt, men jeg tror ikke, at vi har samme indlevelsesevne som de "unge".
Hvis KVIT skal fungere rigtig godt, er det vigtigt, at brugerne engagerer sig i hinanden, og at de gode råd og spørgsmål bliver bragt til torvs.
Jeg kan stadig huske et par perioder, hvor der virkelig blev givet og taget, og at det hjælper, kan jeg se, når jeg ser opslag om jubilæer. Gør rygestop sjovere og øg chancen for at det holder.
Nyd nu dagen. Det er næsten blevet tørvejr, så jeg må afsted. Millemissen skal have frisk foder:-)
MIAU
slettet
slettet1734
slettet
slettet1260
slettet
slettet487
Uha uha... Jeg bliver ærlig talt noget rød på øreflipperne. Du har desværre fuldstændig ret, jeg vil dog sige jeg forsøger at blive et aktiv herinde igen, selv har jeg jo rigtig meget glæde af opbakningen. Men jeg skrev vist også i fredags at jeg ikke fik tid til at komme herind i weekenden. Og faktisk er det jo noget pjat, for det tager ca.5 minutter at læse og skrive, og det betyder så meget. Kan du godtage min undskyldning med at jeg arbejder målrettet for at få indrettet mit nye (røgfri) hjem, og så har der jo været 1 års fødselsdag i weekenden. Hvis du kan huske, så valgte mit barnebarn at komme til verden på hans forældres bryllupsrejse i Rom for nøjagtig et år siden.
Nu er det hverdag, og jeg lover jeg vil med den største glæde være med på holdet på dette fantastiske sted.
Godt indlæg, TAK FOR DET!!!
Kh Connyeva
Tidligere medlem
Jeg tilslutter mig korret og jeg er så ganske enig.
Det er trist der, ikke sker så meget p.t. på mødestedet, både når det gælder indlæg og kommentarer.
Jeg var en af de heldige. I min første kvit-tid og langt hen ad vejen var mødestedet en markedsplads med livlig aktivitet. Der blev udvekslet tanker og ideer, støttet, puffet og skubbet. Det var både plads til sjov og alvor fest, farver og ballade.
Enig, vi gamle har jo næremest glemt, hvor meget rygningen fyldte og forpestede vores tilværelse. De, der står midt i kampen har til gengæld så meget at bidrage med.
Så kære kvittere fat tastaturet, hjælp jer selv ved at hjælpe andre. Det bliver altså også meget sjovere.
Knus og masser af tulipaner dig, min gamle kvit-ven og KVIT-mentor. Du har jo snart 4 års jubilæum. En god anledning til holde fest.
Rigtig god kvit-tur til alle
Tidligere medlem