Annonce

Dagbogsindlæg

1 år som røgfri. Jeg ER go'.

Skrevet den 16-04-2009 af Lollikerik

Dagens playliste til fejring af Lollikens 1 år gamle rygestop, gættet af/inspirator anført i parantes: Indledning: Fyrværkeri, (L.Skytte). De tre obligatoriske forhåndsudvalgte: What's another year (Marna44), Splittergal(Lollikerik) Here comes the sun (Ann) Følgende numre er foreslået af eller inspireret af medlemmer af KVIT Help (Lone), Så længe jeg lever (Fr. Madsen), Ironman (Lollikerik), The one and only(Arleth). Masser af succes(Lollikerik), Gem et lille SMIIIIIIL (Gulerod), Halleluja(Suralski) Et par af de indkomne forslag kunne jeg ikke finde, så de må vente til en anden god gang. Præmierne uddeles senere. De tre første vil jeg høre mens jeg spiser min ualmindeligt kedelige morgenmad (jomfruhummerhaler feder ikke ret meget uden majo). Jeg starter med fyrværkeriet klokken 0530, for som jeg vistnok har skrevet tidligere, skal der ikke fuskes med tidspunkter og datoer. Sidste smøg blev slukket 16. april 2008 kl 05.30.00,... cirka. Dernæst afspiller PrisCilla sagte morgenmusik, som kun skal konkurrere med Mivsens spinderi og Lollikens smaskelyde og slubren af kaffe. Så bliver der en kort pause. Jeg skal en tur i svømmehallen, og jeg skal have overstået den øvrige morgentræning af den stadig ømme skulder. I løbet af formiddagen hører jeg resten af numrene + et par stykker, der ikke blev nævnt, fordi det skulle være 10 numre til at begynde med. Som det sidste nummer vil jeg spille We are the Champions som hyldest til alle os på KVIT, som sammen har ydet en kæmpeindsats for at hæve den gennemsnitlige levealder i DK. Jeg vil ikke fremhæve nogen blandt alle dem, der har medvirket til at jeg har holdt så længe ud på KVIT. (maks 4000 tegn) I har været en kæmpestøtte og opmuntring allesammen. Og skægt nok må jeg jo så tilstå, at det gælder på alle mulige områder i min lille verden, undtagen et: Rygestoppet. Jeg stoppede 16. april sidste år og blev KVIT'er 27. maj. På det tidspunkt var jeg faktisk lykkelig ikkeryger, og jeg har ikke været i nærheden af at begynde at ryge igen efter, at de 2 første dage var gået ret let. Jeg meldte mig under fanerne i den tro, at jeg ville få vanvittig stor lyst til at ryge igen og så kunne få brug for rygestopperråd. Det skete ikke, men til gengæld har jeg fået urimelig stor hjælp til at klare nogle helt andre og måske værre problemer. 2 nedture, et par hospitalsophold eller var det 3, et par operationer, alkoholstop og p.t. brokkeri over en dårlig skulder. Så nævner jeg ikke allergiudredningen og det florentinske møggreb ved ørelægen, for det var alligevel ikke så alvorlig. Meget har I lagt øjne til. Hvis man går op i statistik og rekorder, kan man få lidt at gå efter. Lidt pral kan jeg vel tillade mig i dagens anledning: Dette er dagbogsindlæg nummer 270, der har været ca 37000 visninger og ca 1400 kommentarer. Tak for det hele og på genskriv MIAU


Kommentarer fra andre brugere

slettet
slettet5050


Han skal LEVE - Han skal LEVE - Han skal LEVE - Højt HURRRRAAAA !! Kæmpestort tillykke med det 1. år som ikke-ryger. Det er stort og det er stort at have dig her på KVIT - så det håber jeg på fortsætter længe endnu. Det er nemlig en stor fornøjelse at læse dine begavede og velformulerede indlæg. At de også er krydret med din egen helt specielle humor gør absolut ikke oplevelsen ringere. Håber du rigtig fester idag - det har du ærligt fortjent. Endnu engang tillykke!
Tidligere medlem


slettet
slettet9458


TRUTTRUTTERUTTRUTRUTTRUTRUTTRUTTERUT- pause-TRUTTRUTTRUT!!!! Du skal dælme fejres! Selv har jeg tænkt mig at fejre dig med (naturligvis) fisk til forret, en ualmindelig stor flanksteak til hovedret og frugt til dessert! Du er en, for mig at se, uundværlig del af kvit og jeg håber, som skrevet før, ikke at du forlader os "bare" fordi du nu er med i en anden og noget finere klub. Mange gange tillykke! Jeg håber, at du får dit hidtil bedste jubilæum!
Tidligere medlem


HIP HIP HURRA for dig du gæve rygestopper.....1 år såååådan, nu må du nyde dagen og spille rigtig meget dejlig musik Ha´det godt, vi skrives ved Kh Lisbeth
Tidligere medlem


Det er simpelthen SÅ FLOT!!!!!!!!!!! Tillykke
Tidligere medlem


Din sang fra Gulerod? "Gem et lille SMIIIIIIIL"? --- yes, vi HAR gemt et endda STORT smil og TILLYKKE til dig. Godt gået. Godt gået for hvad du SELV har opnået, OG FOR HVAD, DU HAR HJULPET ANDRE MED. Du har været et stor "motivation" for mange. Tillykke - og Tak - hilsen fra joas seir alexander
Tidligere medlem


slettet
slettet5495


slettet
slettet11319


slettet
slettet4629


Kæmpe stort tillykke med 1 års dagen. Håber du nyder den i fulde drag, med god mad og god musik :) Venligst.....
Tidligere medlem


slettet
slettet16402


slettet
slettet11915


slettet
slettet7897


ET HÖJT HURRA TIL DIG, DU "GAMLE", GODT GÅET.KNUS HERFRA
Tidligere medlem


Kæmpe tillykke til dig, og nu er det ikke for at være misundelig - men gud hvor jeg glæder mig til at jeg er nået så langt :-)
Tidligere medlem


Hjertelig tillykke, det kræver dælme noget at kunne sige et helt år...Godt gået stort tillykke herfra:-)
Tidligere medlem