Dagbogsindlæg
Pas på trykket! del 5. Sidste afsnit
Skrevet den 03-11-2008 af Lollikerik
Som fortalt tydede meget efterhånden på, at der var psykiske årsager til nogle symptomer, der virkede meget konkrete. Da jeg kom til egen læge efter hendes ferie, manglede der en hjerteundersøgelse og resultatet af blodprøver, der var taget til at lede efter tegn på en stedfunden blodprop. Det sidste fik jeg så sent som midten af september, og da havde MR-scanningen udelukket blodpropper. Ultralydsundersøgelsen af hjertet viste nydelige billeder. Det var for resten spøjst at se sit hjerte arbejde på skærmen. Hvorfor signalerne om at tage den med ro blev sendt som blodpropsymptomer, og hvorfor det blev netop på det tidspunkt, bliver vel aldrig opklaret. Jeg selv er ikke i tvivl om, at begyndelsen på nedturen kom med aflysningen af min fingeroperation. Måske blev der sat ekstra fart på, da jubilæet var i hus. Det ses ofte, at man efter en periode, hvor man trækker ekstra på reserverne, lettere bliver småsløj, når man har tid til at slappe lidt af. At jeg skulle så langt ned under gulvtæppet som det blev tilfældet, var et samspil af flere uheldige faktorer. Først fik jeg en diagnose på noget, der kan være meget ubehageligt. Da den blev nedtonet, var der en kort tid, hvor gættet var epilepsi. Dernæst hyperventilation og da alle de mest alvorlige muligheder var udtømt, vidste jeg ikke rigtig mere, hvad jeg skulle tro og gøre. Problemet med at få information fra hospitalet og en måske uberettiget irritation over, at de ikke kom med nogen forslag til, hvad jeg nu skulle gøre, gik mig meget på. Det var som om at den afdeling sagde: Fint, han fejler ikke noget, der hører vores afdeling til. Vi må videre. Min kloge Mor, sagde, at hvis der var noget alvorligt, ville jeg høre om det, så manglende besked kunne kun tolkes positivt. Logisk set havde hun ret, men hvorfor kunne de ikke få en læge til at ringe og sige, at de ikke kunne finde noget, og at jeg derfor skulle prøve XXXX. På et tidspunkt kontaktede jeg patientvejlederen. Hun hjalp med at søge aktindsigt. Det gav lidt ro i sjælen i et stykke tid. Det var næsten sammenfaldende med, at min læge var tilbage, og da hun forstod, at psykiske årsager ikke var tabu for mig, kunne hun foreslå behandling, der sigtede på det. Det var så i øvrigt i den tid, at jeg besluttede at holde op med at drikke pr. 1. August, og de sidste 14 dage lykkedes det mig at komme et par år forud i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger Efterhånden kom der mere og mere normale forhold, mine støtter kom hjem fra ferie, jeg kom ordentlig i gang med samtaleterapi, så det var nu et spørgsmål om tålmodighed. Jeg blev ikke presset af nogen, så det var mig selv, jeg skulle ha banket ind i hovedet, at jeg reelt var syg, selvom der ikke var nogen gipsbandage. Ting tar tid, og jeg er ved at have lært det! Noget, der kom frem under undersøgelserne, var, at ganske vist havde jeg ikke haft en blodprop, men jeg var i den grad disponeret for det. Som de skrev: pt. er universelt arteriosclerotisk stigmatiseret, der er tydelig plaques i begge carotider, og vi må anbefale fortsat sekundær apopleksiprofylakse og en yderligere reduktion af S-kolesterol. Det er jo klar besked, så det gør jeg. En lille pudsighed er, at et af de forebyggende tiltag er blodfortyndende medicin. Jeg skulle liiige tygge lidt på det, set i forhold til, at jeg 8 måneder før den ordination nær var blødt ihjel og stadig havde mareridt om blødninger. Nu, hvor det hele er kommet på afstand, sidder jeg og tænker på om det hele var en storm i et glas vand. Jeg har ikke på noget tidspunkt været livsfarligt syg. Bortset fra lidt ekstra udskrivninger til medicinskabet, var jeg allerede igennem alle de livsstilsændringer, som overlægen sagde, at han ville have anbefalet. Alt i alt er jeg nu i den bedste form siden jeg var ægte skovarbejder. Håndoperationen gik godt, og min psyke er ved at være på plads, også i bedre form, for jeg har lært meget af det her forløb. Og jeg er faktisk stadig røgfri. TAK
Kommentarer fra andre brugere
Sidder her og undrer mig over din kommentar i min dagbog.
Hvorfor i al verden skulle jeg dog få tilbagefald?? Jeg trives jo supergodt som ikke-ryger
Tidligere medlem
Og det allersidste i din tekst er jo meget meget vigtigt. På trods af alle de udfordringer du har været stillet overfor er du stadig (og for altid) røgfri !!!!!!!!!!!
Knus
Tidligere medlem
slettet
slettet9438
Hold da op. sikke en historie´... hvor er det flot at du stadig er røgfri. Jeg starter i morgen (igen igen)
Tidligere medlem
Sikke da en historie. Jeg er helt rørt til tårer. Men heldigt at du er ved at komme dig. Har du overvejet "stress". Jeg ved godt at det er et mode at have det, men for mig kunne det tyde på at det var det du måske havde. Det kan nogen gange forveksles med blodproper. Jeg ved det ikke. Jeg har har jo ikke læst til læge.
Pas godt på dig selv og lads os holde kontakten, både her og der.
Per
Tidligere medlem