Annonce

Dagbogsindlæg

Til nye brugere

Skrevet den 28-12-2008 af Lollikerik

Kære nye brugere. Godt at se så mange af jer. For at gøre det så sjovt og givtigt som muligt for jer selv og os andre, vil jeg opfordre til, at I gør jeres profiloplysninger synlige. Nogle af jer har gjort det, men det kan jo smutte i skyndingen. Det er bl.a. oplysninger som alder, køn, rygestopdato og tidligere forbrug, det kan være rart at vide, hvis man gerne vil komme med gode råd. Man kan også skrive lidt om sig selv. Er der familie, der bakker en op, husdyr at tage hensyn til eller andre små men nyttige oplysninger, så hjælper det altsammen til at kvalificere oplevelserne ved at være med på KVIT. Hov, ikke at forglemme: Evt. brug af hjælpemidler, plaster, tyggegummi, medicin etc.. Profiloplysningerne kan redigeres ved aktivering af to knapper til højre på skærmen, når man er under menupunktet Mit rygestop. Der er en rygestopprofil og en personlig profil. Når man vælger rediger får man et skærmbillede, hvor der til højre kan markeres om en oplysning skal være synlig eller skjult. Ved valg af vis fødselsdag ser vi andre kun alderen, så man kan roligt krydse det af. Jeg håber, at det er til at finde ud af, og jeg ønsker jer et rigtig godt rygestop. Hjælp hinanden. Det er det ,vi andre er sluppet igennem på.


Kommentarer fra andre brugere

Det er godt Erik. Det er højsæson for nye kvittere, så det er fint med lidt introduktion. Det er fuldstændig rigtigt, at det kan være svært at give gode kommentarer, hvis man ingenting ved om personen. Et dagbogsindlæg du sikkert godt kan gentage i løbet af januar måned. Mange hilsner Kirsten
Tidligere medlem


Kære Erik Der har været mange kloge ord fra dig i min dagbog. Det skal du have mange tak for. Jeg har brugt alle de gode råd, omsog og kærlighed fra alle som har skrevet i min dagbog. Mit rygestop har ikke været let. Nu er jeg ovre det værst og må så komme videre. Vh.
solsikke


hej med dig Tak for dit indlæg i min db....du har helt ret, humor er vejen frem og ja lært noget det har jeg, og det skal bruges............og jeg er slet ikke selv højtidelig, jeg er bare ydmyg overfor den opgave der venter mig Ha´det godt vi skrives ved Kh Lisbeth
Tidligere medlem