
Skrevet den 29-12-2008 af Lollikerik
Jeg skriver dette dagen i forvejen for mandagen bliver småtravl og tirsdagen værre. Mandag starter med lægebesøg. Jeg skal lige have taget et par blodprøver til kontrol af om al den medicin jeg blev prakket på i sommers virker. En af prøverne skal tages på hospitalet p.g.a. et eller andet med holdbarhed, og så kan jeg jo lisså godt benytte lejligheden til at bytte et par julegaver købt i en kæde, der ikke er repræsenteret i min hjemby, men som findes i hospitalsbyen. Så skal der gang i indkøbene til et par dage. Jeg skal på fisketur om tirsdagen, på Øresund, så der bliver ikke meget tid til overs. Endelig er der jo et par afhængighedsforhold af nyere dato, der kræver deres. KVIT tilgodeser jeg ved at skrive lidt forud, men skovturen på 5-6 km, har jeg svært ved at tage forskud på. Og hvis jeg skulle være så heldig at have en ny læser, må jeg jo indrømme, at et af mine midler mod rygetrang har været stærkt vanedannende. Nemlig gå/lunte/cykle-ture. Jeg bliver simpelthen skidt tilpas i psyken, hvis der går flere dage uden, at jeg er ude. Jeg vil så sige, at den afhængighed vistnok i det store hele er sund, så at de 2 timer, jeg tidligere brugte på at ryge, nu bruges på motion er OK med mig. Jeg glæder mig til at lave min årsopgørelse færdig om et par dage. Indtil næste gang: Pas på jer selv og jeres katte
kære Lollikerik
Fisker selv med båd fra Helsingør en sjældent gang. Det er godt med frisk luft. Måske vi kunne tage en tur sammen en dag. Du kan bare skrive en mail til mig hvis det skulle have din interesse. I dag skal jeg til brillemanden. Vil bruge nogle af alle de penge jeg har sparet på tobak til at par briller. Det kunne jo så tænkes at jeg så kunne komme til at læse det jeg selv skriver. Ønsker dig en god dag. Vh
solsikke
Hej igen der var vist en stavefejl hist og her Ubss.
MV H Vejsen.
Tidligere medlem
slettet
slettet9438