
Skrevet den 24-01-2009 af Lollikerik
Måske er det den simple forklaring på mine svimmelhedstilfælde? I den forgangne uge har nogle søde piger været utroligt aktive på KVIT. De har været rundt hos vistnok alle, der har offentliggjort dagbogsindlæg, og blandt andre har de også besøgt mig. Mens man kommenterer tilbage hos den ene, er der en anden, der når at lave en kommentar. Så læser man den og forfølger tråden hvor man møder den tredie, der omtaler en selv i tredie person og henviser til et eller andet nummer 1 havde skrevet, og så må man tilbage til nr. 1, spørge hvad der foregår, men inden man får svaret er der dukket en ny tråd op, og sådan kan jeg få megen god tid til at gå. Til sidst blev jeg rundtosset og opgav at følge med. Jeg skulle jo også passe mine frustrationer, så de ikke blev hjemløse. Min ømme skulder kører videre i behandlingssystemet. Fysioterapi og henvisning til en scanning. Scanningen er med ukendt tidshorisont, så jeg må håbe at fyssen hjælper lidt i ventetiden. Udover at søge forklaringen på mine svimmelhedsanfald ved at skyde skylden på mine medKVIT'ere, har jeg også været seriøs. Første forsøg ved ØNH hjalp ikke, men jeg er ikke sikker på, at jeg helt gjorde som jeg skulle, (pga skulderen), så jeg har fået en tid mere til at drøfte eventuelle andre muligheder. Det sundhedsmæssige går altså som det nu kan, så det giver ingen anledning til frustration. Men jeg er frustreret over tendenserne i mit arbejde. Jeg bliver nødt til at lære at håndtere det, for jeg gider altså ikke blive syg af at gå på arbejde. Det er sandsynligvis i høj grad fordi jeg er gammeldags, at jeg ser nogle udviklingstendenser som værende kedelige, men så må jeg arbejde mentalt med at lære at acceptere det. Jeg kan ikke beskrive det ret præcist, men må sige, at hvis jeg stadig røg, havde den forløbne uge været en af dem, hvor det var blevet til 40 om dagen. Godt det ikke er sådan. Nu er klokken 12, og der ligger en skov og venter. Jeg nåede den også i går, men jeg er 10 km bagud for normen, så der skal gås nogle skridt de næste par dage. Hyg jer, og husk at smile til en eller anden I ikke kender. Det er altid godt for et eller andet!
hej Erik
Tak for din opsang igår....og du har selvfølgelig ret...det er ikke smart at gå på arbejde når man er syg.....så jeg tog tidligt hjem .
Idag synes jeg det går lidt bedre, så mon ikke jeg kan komme i bio iaften.
Jeg tror du har ret i det med at kunne blive rundtosset af KVIT, men det må da siges at være positivt, for det betyder at folk er aktive herinde.
Rigtig god tur i skoven......jeg skal også derud her i eftermiddag
kh Lisbeth
Tidligere medlem
slettet
slettet8705
Hej!
Undskylder ydmygt, hvis den komplicerede kommunikation er skyld i svimmelheden...
Hvis det derimod er noget med balancenerven (virus) som foreslået, er det bare rigtig træls. Jeg har netop været gennem en omgang, og det spøger stadig. Hos mig var det stessbetinget, hvis jeg havde en stresset dag, snurrede hele verden...Det gik også i ørene og gav adskellige migræneanfald. Alt i alt en rigtig hyggelig omgang.
Hvad angår træfældningen, blev det aldrig...Vi skulle jo have en "ekspert på området" med, en af mine veninder har en mand der lever af den slags, han havde imidlertid og af uransagelige årsager ikke sit grej med...Nu er han ikke det hurtigste dyr i skoven, så det var måske, hvad vi kunne have forventet. Min kæreste er lidt skide sur, eftersom han jo skal igang og har brug for den lovede hjælp... Vi har ikke selv træer, men får lov at fælde, til formidabel pris, i en skov der ligger få spytklatter væk.
Jeg tror ikke, at mine svigerforældres form for glemsel er noget du skal lære af. Det inkluderer sandsynligvis en god portion alkohol.
Jeg håber virkelig, at du får det bedre og skal nok gøre mit til at mindske forvirringen i trådene;)
Tidligere medlem
He, he, MÅ lige kommentere på hestelortene. Jeg er nemlig fuldstændig enig med dig. Jeg er af den opfattelse at alle hesteejere burde ride med en sammenklappelig skovl og pose, når de rider i terrænet. Det kunne meget fint hænge på sadlen, eller måske være i en rygsæk...Det ER noget svineri med hestelort i rabatten, på fortorvet og på etablerede skovstier!
Med hensyn til træmanden, hihi, var det en aftale min kæreste har lavet med ham, kvinderne blandede sig således udenom;) Men surt var det, tror at Henrik gerne ville have besøgt sine forældre, hvis han havde kendt dagens program...
Tidligere medlem
hej Erik og tak for opbakningen,ang.spårgsmålet om mit øl stop er det syv md.siden,blev så fuld at jeg ikke kunne gå og og ikke snakke men jeg lyver ikke når jeg siger at jeg husker hvert minut af den tid det tog at få bragt mig hjem.Dagen der på ringede jeg til ham der fik mig hjem og sagde mange tak og at han aldrig ville se mig i den tilstand igen. tog til læge hvor hjælpen var antabus skulle blæse i alkometer
og da der ikke var noget udslag skulle jeg drikke antabus med det samme og hente piller på apoteket skulle til læge tre dage efter med pillerne og tage antabus der to gange om ugen .Men tog ingen steder for det var det samme som at sige at nu var jeg afhænig af antabus kontra øl
så jeg valgte sige så er det nok og det er det ,jeg kan drikke en øl uden lyst til nr.to. kan stadig gå ind på et værtshus men så er det sodavand,selfølgelig med til firma jule frokost men meldte klart ud at jeg ikke drak alkohol og det går virkeligt godt men stop rygning det kan ikke samlignes med stop øl , andet end begge dele kan ende i afhænighed .god bedring vh.lars
Tidligere medlem