Annonce

Dagbogsindlæg

Hverdag igen, men det lysner

Skrevet den 26-01-2009 af Lollikerik

Jeg har haft en rigtig god weekend, hvor jeg fik vendt nogle tanker og gjort nogle ting, som jeg dels var bagud med og dels gerne vil. Ingen af tingene var det nogen katastrofe at være bagud med, men små irritationer skal fjernes inden de bliver store. Jeg havde været mest irriteret over den sidste uges lange arbejdsdage, der var skyld i, at jeg ikke kom ud at gå som jeg plejer. Nu fik jeg indhente en pæn del af efterslæbet, og har bemærket, at det nu er lyst nok indtil lidt over 17, så det bliver lettere og lettere. Det er ellers et mærkeligt fænomen, det dersens gåeri. Jeg får det decideret dårligt når jeg er afskåret fra det i 3 dage. Det er ikke fordi, at fysikken bryder sammen på så kort tid. Det er hovedet, den er gal i. Jeg forbinder det selv med, at det er blevet mit substitut for de narkotiske stoffer, som jeg ikke mere tager. Især er det substitut for smøgerne, for da jeg stoppede rygningen, var motionen et bevidst anvendt virkemiddel i afvænningen. Jeg er ikke ked af mine nye "laster". Tværtimod. De har været meget stærkt medvirkende til, at jeg nu kan sige, at det var en god weekend, og at jeg nu er klar til en uge mere. Hyg


Kommentarer fra andre brugere

http://www.kvit.dk/dk/stayquit/myprofile/diary/readdiary/index.jsp?diarystatementid=286092 Hej Erik Måske er det den her.....det er fra en af mine utallige stopforsøg;o) jeg er altid parat til at tage en lille "sludder" om det at være stopper Vender tilbage senere er lige mødt på job Kh Lisbeth
Tidligere medlem


Selvfølgelig er det psykisk betinget, at du får det dårligt af ikke få din gåtur, men det er da i høj grad også fysisk! Kroppen udløser jo endorfiner ved motion. Men det er jo det gode stof at være afhængig af! Ligesom du glæder jeg mig over at dagene bliver længere, så man kan få lidt mere ud af dem! God dag!
Tidligere medlem


Hej du ;-) Det glæder mig at du får så meget glæde af motion.... Det er jo ikke noget man ligefrem kan få nok af.... Jeg misunder dig enormt at du kan gå så langt hver dag ud og få frisk luft. Jeg er fast besluttet på at når lillepigen kommer til verden skal jeg ud og have masser af frisk luft, men som tingene er nu kan jeg ikke gå ret langt uden af få ondt i bækkenet og der er ingen grund til at tage chancen. Hyg hyg kh karibo
Tidligere medlem


Jeg glemte lige at sige tak for de meget søde ord til mig i går de var godt nok tiltrængt… Jeg havde en rigtig møg dag i går og var noget bekymret over min far. Jeg overvejede virkelig at tage en cigaret men gjorde det ikke, men jeg drømte i nat at jeg gjorde… Jeg fik helt vildt dårlig samvittighed og blev super sur på mig selv… Ja så kan jeg lære det. Godt det ikke var i virkeligheden…. Mht. længden af mine indlæg og kommentar. Altså jeg skal jo starte et sted og har beslutte mig blot at prøve et enkelt indlæg under 10 linjer i min egen dagbog, hvis det går godt kan jeg jo udvide til kommentarerne hihih. At fatte sig i korthed har vist aldrig været min stærke side, men sådan er det jo men folk der har meget på hjertet. hihi. Jeg prøver lige at slutte igen, men skulle jeg liiiige komme i tanke om noget andet jeg lige vil af med til dig, så får du lige en ny kommentar hihi. Rigtig god dag!. kh karibo
Tidligere medlem


Hej lollikerik. Jeg er glad for du har haft en god weekend og ønsker dig held og lykke fremover med rygestoppet og håber du klarer det ligeså flot som jeg har gjort. Og mange tak for alle de søde og nødvendige spark jeg har fået af dig. Jeg har været målrettet fra start til slut ( 3 mdrs. jubilæum i dag ), smil og vær stolt af dig selv. nnette
Tidligere medlem


hej Jeps som før sagt så er jeg en MEGET erfaren rygestopper;o)) Men det har været en lang tur og en sej kamp med op og nedture......vejen har dog ført mig hertil hvor jeg er idag.... og jeg kan for første gang sige og mene det:" jeg er en glad ikke-ryger" S det var det der for mig skulle til en lang tur på ca 4 år.......men hvad er 4 år ud af de over 30år jeg har røget? Vi skrives ved Kh Lisbeth
Tidligere medlem


Var lige ved at ringe 112, da klokken nærmede sig 20.00 og der kun lå de samme kommentarer fra dig som i morges...Du tricker åbenbart mit misbrugsgen.Hihi.. Der er pt. intet jeg hellere vil, end være i selskab med de prominente personager, du nævner! Det er jer, jeg læser og lærer af OG jeg har en hårdnakket ambition om selv at komme til at indgå i det fine selskab! Jeg får som regel min vilje efter nogen kamp, så mon ikke det også vil lykkedes denne gang. Mandagen var ikke så skidt endda, det var stadig lyst, da jeg kom hjem, skønt! Ka´ du hyg´dig!
Tidligere medlem