
Skrevet den 03-06-2009 af Lollikerik
I morges gik Mivsen efter mus, og det lykkedes fint. Hun har efterladt nogle rester, som jeg tror er maven. Min egen MUS, medarbejderudviklingssamtale, var hurtigt overstået. Det var en opfølgningssamtale, og da jeg jo har været sygemeldt en god del af tiden siden sidst, var der ikke sket ret meget med al den udvikling og opgaveløsning, der var skrevet i skemaet. Chefen brugte i stedet 20 minutter på at prøve at forklare, hvorfor hun ville indkalde til en sygefraværssamtale. En af den slags, hvor en medarbejder fra HR-enheden og en tillidsrepræsentant ses som naturlige deltagere. HR-enheden er vistnok det, der i gamle dage blev kaldt personalekontoret, og skal sikre at styrelsen ikke bliver taget ved næsen. Det ender nok med, at jeg må tage mig sammen og begynde at lave noget. Så den tidligere omtale af dagens to mus viste sig at være en anelse for positiv. Mivsen har ikke klaget, men hendes var altså heller ikke helt til at sluge, og jeg kunne godt have undværet min. Nå, jeg er ikke "røget" ud endnu, så jeg prøver at finde Mivsen, så jeg kan få dagens afslapningsrekordforbedringsforberedelsesøvelse.
God fornøjelse med MUS-samtalen. Det kan jo være det giver lidt ekstgra i lønningsposen. Stræk- og afslapningsøvelserne skal du nok få lært. Glæder mig til fortsættelsen. Ha' en rigtig fornøjelig dag.
Tidligere medlem
Tænker på om katte kan blive for gamle til at fange mus? Min er 13 år og jeg har ikke set hende fange en mus i flere år - hmmm, hvad laver hun så i grunden for føden....
Tidligere medlem