Annonce

Dagbogsindlæg

Gode forberedelser er vigtige.

Skrevet den 04-06-2009 af Lollikerik

Totalafslapning iforudsætter blandt andet, at det leje, man vælger at slappe af på, er passet til. Jeg har endnu ikke fundet ud af, hvorfor Mivsen er nødt til at bore kløerne ned i ens lår, når hun tramper sin plads i facon, men det må være vigtigt. Når jeg skal i gang med mit rekordforsøg, vil jeg nok nøjes med at banke puderne lidt op, sørge for at det er nyvasket betræk, og at temperaturen er passende i lokalet. Jeg er ikke helt klar over, om jeg får en lektion mere inden den store afslapningsdag. Mivsen virker lidt uoplagt, og det er altid godt at have en vaks rådgiver ved sin side, når man iværksætter større projekter. Det der med at træne til OL i afslapning er s'gu' meget værre end at stoppe rygningen.


Kommentarer fra andre brugere

OL i afslapning - jeg synes at det lyder fantastisk - håber snart at jeg får en hel dag, hvor jeg kan dyrke det :-)
Tidligere medlem


Hvis du lytter godt efter Mivsens råd og vejledning, undlader at bruge kløerne, ser bort fra det med rengøring og lignende mindre morsomme sysler, er jeg sikker på at du nok skal få lært den store kunst, som afslapning jo er. Og når du først har øvet dig ud i kunsten et stykke tid, skal det såmænd nok også lykkes at vinde OL i afslapning. Glæder mig til at høre fortsættelsen. Ha' en rigtig god aften.
Tidligere medlem


slettet
slettet7897