Annonce

Dagbogsindlæg

Skulderskade skyldes rygningen. NYT

Skrevet den 25-05-2009 af Lollikerik

§1. Om 1½ time skal jeg møde op i Arbejdsmedicinsk Ambulatorium for at få undersøgt en eventuel sammenhæng imellem min langtvarigt ømme skulder og mit arbejde. Der er heldigvis ikke så meget bevismateriale tilbage. Skulderen er stadig om ved en vis belastning, men det er absolut til at holde ud nu. Jeg skulle på forhånd udfylde et skema med rigtig mange spørgsmål. Et af dem handlede om rygning. I dag vil jeg spørge, hvad det har med skulderen at gøre. Jeg har fundet en forklaring på nettet, men ved arbejdsmedicineren det?? Ellers må jeg jo bede om en mere kvalificeret læge til resten af undersøgelsen;-)) Jeg vender nok tilbage senere på dagen, aht de nysgerrige og en enkelt flabet ung kvinde på Fyn §2 Ensidigt gentaget arbejde præget af præciscionskrav og en vis kraftudfoldelse..Ja, det er tungt at løfte en smøg op til munden. Ellers må jeg sige, at det var mere hyggeligt end udbytterigt. Lægen er en hyggelig fyr, og også ærlig. Min skulderskade vil ikke kunne anerkendes som arbejdsskade. Nu vil han skrive en rapport til Arbejdsskadestyrelsen, som så vil kigge på den og meddele mig afslag på anerkendelse af mine krav. Kun hvis forskningen finder nye sammenhænge, vil det kunne tages op igen. Jeg blev bekræftet i flere af mine teorier, men det er ikke nok. Det vigtigste er nu også, at skulderen stadig bedres, så med lidt held varer det nogle år inden den igen vil give større problemer. Det handler nu om at fuldføre genoptræningen. Hyg


Kommentarer fra andre brugere

Glæder mig til at læse fortsættelsen, når du har været til undersøgelse i dag. Dejligt at læse dine humoristiske indlæg. Rigtig god dag.
Tidligere medlem


slettet
slettet4219


Pøj pøj, Lollikerik.
Tidligere medlem


Det var ikke lige det, man havde håbet på. Det er jeg ked af, Lollikerik. --- hilsner fra Seir
Tidligere medlem


Det var ærgeligt, at der ikke var noget at hente rent arbejdsskademæssigt. Men det vigtigste er jo at skulderen er i bedring.
Tidligere medlem


Sådan noget l...!!! Men det glæder mig i det mindste at lægen var værd at besøge. Det samme kan man ikke påstå om min øjenlæge, der beskyldte mig for at være besværlig, for dog derefter at undskylde det. Jeg sagde naturligvis, at det ingenting gjorde, jeg havde nemlig opfattet ham som værende sarkastisk, INGEN kan da være så flabet!? Men det kunne han, haha. Du har det jo godt og lider ingen økonomisk KRIIIIIIZE, så bare den gamle skulder atter kommer i omdrejninger, så er alt jo vundet:) Knus fra en meget velopdragen og høflig fynbo
Tidligere medlem


Ærgeligt med den undersøgelse, men det vigtigste er dog, at du kan mærke bedring i skulderen - og ja, det er tungt at løfte smøgen op til munden, for ikke at tale om den præcision det kræver, at ramme askebægeret når man skodder - godt vi er fri for at tænke på det mere :-)
Tidligere medlem