Annonce

Dagbogsindlæg

Når sandheden skal frem om 1 årsjubilæet

Skrevet den 24-05-2009 af Lollikerik

så er jeg nok lidt for nøjeregnende. Flere gætter på, at det i dag er 1 år siden, at jeg begyndte at skrive på KVIT. Det er det ikke. Det er et år siden, at jeg FANDT sitet, men jeg fumlede så meget med at komme i gang, at det varede 3 dage inden, der blev noget for andre at læse. Jeg kom til efter at have været røgfri i over en måned, så først sprang jeg over de 8 dages forberedelse. Så prøvede jeg at løse de første dages opgaver. Bl.a. kontrakten. Den kan jeg stadig ikke finde ud af at håndtere på anden måde end ved at udskrive den og udfylde den i hånden. Sådan gik det også med kortlægningen af mine smøger. Efter nogle dage, hvor jeg prøvede at tænke tilbage så det jeg skrev svarede til opgavernes supponerede tidspunkt, fik jeg et hint om at få justeret rygestopdatoen. Det fik jeg efter endnu en uge, og så har det ellers kørt nogenlunde med at løse opgaver og skrive dagbog lige siden. Jeg var allerede ikkeryger, da jeg meldte mig på KVIT, men jeg var nysgerrig og på konstant jagt efter oplysninger og opbakning, der skulle hjælpe mig med at forblive røgfri. Efter et par uger på KVIT kom jeg ud for nogle hændelser, der endte med at give mig en psykisk nedtur. Jeg har aldrig helt fattet, hvad der skete, for det startede med fysiske symptomer, som man ikke fandt objektive forklaringer på og er egentlig ikke helt slut endnu. Det var i starten af den del af min karriere indenfor sundhedsvæsenet, at jeg blev afhængig af KVIT. Ikke så meget opgaverne og de mere eller mindre gåde råd fra KVIT, som af de mennesker, der også skrev på KVIT. Her var al den glæde og musketerånd, kampvilje og visdom som jeg kunne bruge. KVIT's brugere gør KVIT til det værdifulde hjælpemiddel, som det er for mange. I den første tid turde jeg ikke skrive så meget om, hvordan jeg gik og havde det. Lidt blufærdig er man vel. Men efter en tid kunne jeg se, at tolerancen på sitet er enorm, og at man får det meget sjovere, hvis man blander sig i debatterne og kommenterer andres dagbøger. Anonymiteten holder jo så længe man selv ønsker det. KVIT blev min mentale krykke, og jeg har brugt det til næsten alt andet end rygestop. Jeg har fået så meget tilbage herinde, at I ikke drømmer om det, og det er jeg oprigtigt glad for. Det er sket mere end en gang, at en ellers sur dag er endt godt fordi jeg har læst noget spændende eller sjovt i en dagbog eller en kommentar. I det forgangne år har jeg skrevet en skøn blanding af rene underholdningsindlæg (Quizz), lidt rygestopfakta, gentagne indlæg om tonnagetælling, personlige oplevelser og et utal af opfordringer til at vise profiloplysninger. Det har været guld værd for mig at gøre det, men jeg vil nu også tillade mig at slutte dette etårsjubel-skrift af med at være stolt af mig selv. Jeg tror, at mange har været lige så glade for at læse mine skriverier, som jeg har været for at lave dem, og måske har jeg været heldig at være den, der fik en tvivler til at tage en livsvigtig beslutning. Man har da lov at håbe. I'll be back! Allerede i morgen såmænd) MIAU


Kommentarer fra andre brugere

Og det har været guld værd. Tak for dine indlæg og al din støtte. God vind fremover :-)
Tidligere medlem


You'll be back? "Man har da lov at håbe"!
Tidligere medlem


slettet
slettet7897


Kære Lollikerik Det glæder mig, det ikke er helt spildt alt det jeg har skrevet til dig. Tak for det. Det blev så til 47, men det var ikke en øl. Det bliver et stykke lagkage senere på dagen. God dag til dig. Vh
solsikke


slettet
slettet16402


slettet
slettet11915


Som ny kvitter her på siden, kan jeg kun sige, at jeg har lige stor gavn af mødestedet, som du har/har haft. Det er spændende hver dag at komme ind og se hvad I alle har oplevet og læse Jeres gode råd og opbakning. Selv om jeg kun er på min 10. røgfri dag, ville det aldrig været gået så godt som det er (foreløbig).
Tidligere medlem


slettet
slettet9458


slettet
slettet4219


Det er som altid en fornøjelse at læse dine indlæg - bliv endelig ved ;-)
Tidligere medlem


slettet
slettet5495


Man kunne jo fristes til at tro, jeg havde glemt dig, men nej... Jeg er ikke sikker på om det er dig der skal lykønskes i dag, men alle os der har været så heldige at have stiftet dig bekendtskab. Det er en evig kilde til morskab, tænksomhed og nogle gange bekymring at læse dine indlæg og ofte flabede kommentarer...Så nu napper vi lige et år mere ik!
Tidligere medlem