
Skrevet den 12-06-2009 af Lollikerik
Den kære Britt foreslår, at vi begge prøver at skrive mere positivt i vores næste indlæg, men jeg skal altså lige have fredagen ud af kroppen først. Min syge samtale forløb nogenlunde som forventet, men da jeg kom hjem, var der et referat i min mail, der tyder på, at jeg ikke var tydelig nok i mine forklaringer, eller at jeg har en dårlig hukommelse. Referatet var mere negativt formuleret end mødet forekom mig, og den vigtigste aftale der blev indgået, var omformuleret, så det ser ud som om, at jeg har lovet noget, som jeg aldrig kunne finde på at gøre. Som Lilleknud, der skrev til mig i går, var opgørelsen af mit fravær også opgjort så det så meget mere negativt ud end nødvendigt. Når man er lidt ude at svømme er man nok urimeligt nærtagende, og jeg har altid været en fluesatyr, men i situationen tror jeg nok, at jeg var mere opmærksom end de andre, fordi de ikke har noget på spil. Jeg må prøve at lægge det fra mig her i ferien. Ja, nu prøver jeg at holde en lille ferie, hvor jeg ikke skal noget som jeg ikke selv har valgt. Det vil sige, at jeg nok bliver nødt til at bruge lørdagen på at skrive kommentarer til det ene og det andet, for at få det ud af hovedet, og så skal jeg altså til at lære at slappe af. Måske vil jeg prøve at slå lidt græs? Med det vand der er, vil det være god træning til at blive åmand, for halvdelen af min have står under vand. Jeg har aldrig før haft det så højt. Hyggeligt.
slettet
slettet5495
Er det så blevet til søgræs??? Måske du skal overveje at anskaffe dig en vandhund. De lover tørvejr i weekenden, så måske du skal forsøge med en ny afgrøde -ris. Undskyld, men bliver altså ind i mellem nødt til at ta det lidt oppe fra og ned. Har også selv haft en dag med stærk rygetrang, så derfor er jeg måske lidt overskruet i forsøget på at overvinde det. Du gi'r bare igen, når du har fået humøret igen og det får du hen over weekenden OK! ! ! Hilsen Britt
Tidligere medlem