Annonce

Dagbogsindlæg

Minder fra fortiden

Skrevet den 13-06-2009 af Lollikerik

For et år siden lå jeg i en seng og spekulerede på, om mine kollegaer ville slippe nogenlunde tørre igennem dagen. Den 12. havde det regnet og blæst som bare pokker, og der var stadig meget blæst og byger. Der skulle være områdedag, hvor vikingeskibssejlads var en af aktiviteterne, og jeg havde meldt fra ved at lade mig indlægge til observation for blodprop i hjernen. De symptomer, jeg blev indlagt for var lidt diffuse, så for at udelukke forstyrrende faktorer, blev den dag den første uden støttepædagog i form af Champix. Jeg var meget spændt på, hvordan det ville blive at skulle undvære det. Jeg var egentlig ikke bekymret for at begynde at ryge igen, for under de givne omstændigheder, var der ikke så meget at rafle om. Det gik selvfølgelig også, men de 3-4 dage på hospitalet, var faktisk de sværeste under mit rygestop i forhold til abstinenser. Det har sikkert heller ikke virket befordrende for humøret at være indlagt, så det er vel ikke så mærkeligt, at man fik lidt rygetrang. Jeg holdt det ud, og har ikke siden haft besvær med at afvise de små angreb, som Nick Devil sætter ind fra tid til anden. Til oplysning for nytilkomne KVIT'ere. Jeg havde ikke haft blodprop, men måske en psykosomatisk TCI. Jeg aner det faktisk stadig ikke, og har stadig de oprindelige symptomer. Det følgende år har været een lang rutschebanetur, med en masse hver for sig små ting, men tilsammen godt grundlag for stress eller depression, eller hvad pokker man nu kan kalde det. Heldigvis har det hver gang der kom noget nyt kun styrket mit rygestop, så noget er der da kommet ud af det. Jeg ser lige ude til højre, at jeg i dag har rundet 20000 kroner i besparelse. Det er slet ikke så ringe. Pengene er brugt på fornuftige indkøb.l God weeekend


Kommentarer fra andre brugere

Hej igen Lollikerik. Det er bare flot, at du klarer hver dag, sikker i din overbevisning, at du bare IKKE skal eller vil ryge, uanset hvad. --- Du spurgte om min 125 Habana Classic MC kunne køre på cyclesti HVIS jeg 100 % overholdt de 30 kilometer i timen. Svaret er NEJ, scooteren er stor, og jeg vil sandsynligvis ikke engang slippe med en advarsel. Jeg kunne gerne benytte lejligheden til at sige til andre, at heller ikke en 45 knallert, der ikke er større på en 30, må køre på cykel sti. Der er også store chancer for at blive stoppet, da politibiler bemærker nummerpladen bagpå knallerten. --- Du ønskes en god Lørdag! Seir
Tidligere medlem


slettet
slettet5495


slettet
slettet16402


Du har haft et værre lorteår, pardon my french...Jeg håber sandelig det går den rigtige vej for andet end din økonomi og kan det da næsten andet?! Det er flot og utroligt, at du på trods af din modgang ikke blot har kunne holde dig røgfri, men også er kommet af med andre laster og har sat nye gode vaner i stedet. Jeg beundrer dig dybt! Knus
Tidligere medlem


tillykke tillykke med årsdagen :-) - rigtig godt gået
Tidligere medlem


Hej Erik. Jeg synes bare det er imponerende flot, at fastholde et rygestop under et sygdomsforløb. Det indgyder enorm håb, glæde og tro på at rygestoppet naturligvis VIL LYKKES. Tak for det.
Tidligere medlem


En kæmpebuket tulipaner i rigtig mange farver til dig.
Tidligere medlem