Dagbogsindlæg
Saab 900, Turbo
Skrevet den 02-10-2010 af Lollikerik
Jeg aner ikke, hvorfor jeg får den slags associationer, men man kan godt sige, at mit røgstop har drønet derudaf for fuld skrue, med turbo og overliggende knastaksler. Jeg har 900 dage som eksryger på bagen i dag. Nu indledes jagten på 1000-tallet. Om jeg når det, kommer kun an på, om jeg overlever længe nok, for rygning er ikke en option. Aldrig, aldrig mere. I den senere tid har jeg læst mere på KVIT end jeg plejede i foråret og sommeren. Det er stadig en broget flok, der kommer på KVIT. For nyligt en brav kvinde med 1001 dage, hvis historie nok er værd at læse. Så møde man stadig mange af de halvgamle, der holder fanen højt med masser af gode kommentarer og opmuntringer, såsom Bimmer50, som alle når at få en en hilsen fra;-) Nogle kommer desværre kun for en kort bemærkning. Om de falder fra fordi KVIT ikke er noget for dem, eller der er kedeligere grunde, ved man ikke. Al statistik siger jo, at det sjældent lykkes at stoppe i første forsøg, men formen på KVIT tiltaler ikke alle. Når man er gennem KVITs program, bliver man opfordret til at sende forslag til forbedringer og ændringer ind til Netdoktor. Det vil jeg gerne opfordre til, at man gør. Der er stadig uhensigtsmæssige funktioner, som hvis de blev rettet, kunn gøre det lettere og sjovere at bruge KVIT. Det mest gennemgående er håndtering af profiloplysninger og justering af stopdato. Stopdato kan man slet ikke gøre noget ved, og selvom Sille er hurtig, så kan man godt komme skævt igang af den grund. Profiloplýsninger kan man selv gøre noget ved. Altså: Af hensyn til kommende KVIT'ere, så meld ind, når I møder de små irritationer. Tilbage til eget rygestop. Jeg er blandt de heldige, der klarede det i første forsøg. men held klarer det ikke alene. Jeg havde forberedt mig i lang tid og jeg havde opbygget et forsvar mod rygetrang i den første tid. Jeg havde erkendt, at min viljestyrke ikke kunne stå alene, så jeg fik medicin efter samråd med lægen. Jeg tror dog heller ikke på, at det var medicinen, der klarede det. Den var kun på banen i den første tid, hvorefter nogle helt andre problemer udelukkede det. Den største faktor, tror jeg, var at jeg havde fået bildt mig selv ind, at rygning bare ikke kune lade sig gøre. Uanset, hvor rygetrængende jeg var, så var det en umulig tanke, og derfor kunne jeg lige så godt lade være at tænke den. En form for selvhypnose, måske? Hvorom alting er, så gør det det faktisk lidt svært at råde jer, der er på gentagne forsøg, for jeg har ikke det kendskab til egene følelser, der følger af at have flere mislykkede forsøg bag sig. Grundlæggende tror jeg, at det lykkes, når man er klar. Man ved bare ikke selv, om man er det, før man er det. Derefter er det bare at bakke sin egen beslutning op, og i det forløb gælder alle kneb. Medicin, plaster, gummi og jeg ved ikke hvad. Lige meget. Når man har taget den endelige beslutning, kan man gøre hvad som helst, for det vil kun være en periode. I den anden ende venter en frihed, som man kun kan forestille sig, når man har opnået den. I ønskes alle en god weekend. Smil til en eller anden på din vej. Det skal nok være godt for et eller andet, om ikke andet for humøret. SMIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIL