Annonce

Dagbogsindlæg

2½ år. Tjimdadasmilogjubel

Skrevet den 16-10-2010 af Lollikerik

For et par dage siden fik jeg en mail fra KVIT. Den første opgave i et halvt år. De ville vide, om jeg stadig var røgfri, her 2½ år efter min rygestopdato. Da mit rygestop for mig er det tidspunkt, hvor jeg slukkede den sidste smøg, så ville jeg ikke svare før der virkelig VAR gået 2½ år. Det er den 16. oktober klokken 05.30,... cirka. Ak og øv.Min stædige fastholden af tidspunktet betyder, at KVIT, Gud bedre det, bare har sat flueben ved opgaven. Jeg får derfor aldrig at vide, hvad for goder jeg kunne formodes at have opnået ved at være røgfri i 2½ år. Jeg plejer ellers at fejre det meste, men da jeg nu ikke aner, hvad mine gevinster er, så må jeg vel vente til jeg får 3-årsopgaven? Nej, jeg tror nu alligevel, at jeg vil holde en lille bitte fest for mig selv og Mivsen. I går var der vise ord fra Lilleknud. Blandt andet om humor som uomgængelig ingrediens i et rygestop, hvis det skal lykkes. Når jeg bliver for selvhøjtidelig, plejer det at hjælpe at kigge i et spejl. Så længe man kan grine ad og med sig selv, skal man s'gu' nok klare den. Hyg jer derude i det ganske danske solskinsland. Jeg må videre med rygningen,..... af de sild, som jeg fangede forleden;-) Miau


Kommentarer fra andre brugere