
Skrevet den 01-11-2012 af Lollikerik
Pas på trykket! Del 2, 30. Oktober 2008
Jeg havde gået og ventet et stykke tid på at blive kaldt ind til operation. Det kom over et par omgange, fordi jeg i første runde havde været skrevet op til ambulatoriets operationsstue. Da der lige pludselig blev mulighed for at fremrykke tidspunktet ved at jeg blev skrevet op til sengeafsnit i stedet og til den store stue sagde jeg bare ja og tak. 2. april fik jeg indkaldelse til ny forundersøgelse den 22. April med henblik på operation den 25. April. Min vægt var på det tidspunkt kommet ned på79,7 kg fra de 99,8 som er den højeste aflæsning jeg nogensinde har haft. Jeg kunne nå mit helt store vægtmål, nemlig 77,7 inden operationen, og det gjorde jeg. Jeg var nede på 1,3333 genstande pr. dag i gennemsnit. Jeg havde så småt aftalt opgavefordelinger med kollegaer, så intet lå og flød efter mig. Alt var simpelthen så forberedt som det kunne være. Der manglede KUN en ting: RYGESTOPPET.
Jeg besluttede, at det ville lyde pænt, hvis jeg allerede ved forundersøgelsen kunne sige, at jeg var røgfri.
(Man skal udfylde et oplysningsskema og aflevere og jeg havde allerede udfyldt det. I feltet for tobaksforbrug skrev jeg 0, tidligere 30 om dagen.) Jeg besluttede også, at jeg skulle have været røgfri nogle dage, så jeg ikke stank så meget af det, og kunne nå at vaske tøj, så jeg satte stopdagen til fredag den 17. april. Så lavede jeg lidt hovedregning, 2 gange, og 2 gange regnede jeg forkert :-) Først beregnede jeg hvor mange smøger jeg kunne nå at ryge inde stoppet og købte dem. Så var der det med piller. Jeg havde for længst besluttet, at jeg var en svækling, der skulle have hjælp. Det måtte ikke være et nikotinpræparat, fordi jeg havde en teori om, at det ville blive for fristende at ryge, når jeg skulle vænne mig af med hjælpemidlet. Min læge anbefalede og udskrev Champix. Det koster også 3 gange så meget som alternativerne. En regnefejl lå i, at man spiser piller en tid før man kvitter røgen. Da Champixpakken var nået til dag 8, var det kun den 16. April. Den 15. havde jeg prøvet at ryge en åben pakke færdig. Jeg røg, så jeg var ved at kaste op, men det lykkes ikke. Derfor røg jeg to smøger den 16., om morgenen. Den absolut sidste blev slukket klokken 05.30 +- et par sekunder. Den anden regnefejl var vedr. indkøbet af smøger. Jeg havde 4 pakker til overs. 3 forærede jeg til den ven, der hjalp mig da jeg havde næseblødning. (han ryger desværre stadig). Den sidste pakke ligger stadig og hygger sig i et skab i køkkenet. Det skyldes en veninde, der sagde, at sådan noget gjorde man. Det vidste jeg ikke, men hun var røgfri på tredje måned, så hvad faen. En gang imellem, tager jeg den frem og rækker tunge ad den. Bare lige for at markere at det altså er MIG, der er chefen.
Den følgende uge blev hård. De første par dage var jeg selvfølgelig lidt smøgtrængende, men det var egentlig ikke slemt. Jeg takker Champixen for det. Det sværeste vedr. smøgerne var det der med vanerne. Alle på KVIT kender dem. Kaffepause med røg, mødepause med røg, sætte sig ind i bilen tænde en smøg og tage sele på osv,osv,osv. Men det allersværeste i den uge var tankerne om operationen. Jeg havde virkelig været opsat. Det var også den 16. april at konflikten på sundhedsområdet begyndte. Jeg hørte ikke noget, og jeg tænkte, at de vel havde nok at gøre de første dage, så jeg gjorde ikke noget før mandag den 21., dagen før min forundersøgelse. Da ringede jeg og fik at vide at undersøgelsen ikke kunne gennemføres, men jeg kunne ikke få en endelig besked om det videre forløb. Den pågældende afdeling var undtaget for konflikten, så jeg håbede til det sidste. Da tidspunktet var så tæt på, at endelig besked var vigtig for kattepasning og eventuel sygepleje for Erik, måtte jeg ringe igen. 42 timer før den store forløsning måtte jeg bide i det sure æble. Operationen var udskudt på ubestemt tid.
Men jeg var jo holdt op med at ryge. Hvad med det???
Svaret på det svæver i det uvisse på ubestemt tid.
Kan I have det rigtig, rrrraauww, fantastisk.
slettet
slettet1260
slettet
slettet20810