Dagbogsindlæg
Pas på trykket 1. En føljeton fortsætter
Skrevet den 31-10-2012 af Lollikerik
Bragt 29. Oktober 2008
Den store synder i forbindelse med min næseblødning, mente kloge mennesker, var for højt blodtryk. Derfor startede mit nye liv med at prøve at gøre noget ved dét. Lægen ordinerede blodtrykssænkende medicin og mådehold med spriritus. Selv ordinerede jeg vægttab først og rygestop senere. Der var meget, jeg ikke forstod dengang, men jeg har senere haft en god snak med min læge om hendes bevæggrunde for behandlingen af mig, og forstår hende bedre nu. Hun ønskede ikke at sætte for meget i gang samtidig, med risiko for at alle læs væltede, men det fes ikke rigtig ind på min lystavle.
Den første tid havde jeg ikke så mange kræfter. Jeg skulle gendanne en del tabt hæmoglobin og selvom jeg ikke i forvejen var i særlig god form, så var det muligt at komme i endnu dårligere. Derfor startede jeg med kostomlægning. Væk med alle de tomme kulhydrater, væk med de lækre fedtkantede stege og koteletter og ned med øllet. Pasta og polerede ris røg ud til fuglene. Sødmælk blev udskiftet med letmælk og kun brugt i kaffen og katten, hvor jeg tidligere drak næsten en liter daglig. Jeg gik helt amok i rodfrugter, kål og bælgplanter. Tilbehøret blev magert kød, primært okse og vildt, og så fik fiskehandleren lige pludselig råd til en Mercedes. På den måde smed jeg 5 kg på 7 uger, og det var vel egentlig godt nok, men julen gav mig de 3 tilbage. Det var træls. Der skulle mere til.
Efterhånden som jeg fik flere kræfter var jeg begyndt at røre mig lidt. Den første tid med nogle simple øvelser og lidt løft. Det var bl.a. fordi jeg havde læst et eller andet sted, at jeg ellers bare ville miste muskelmasse i stedet for fedt. Det gav også noget, men ikke meget.
Derfor var noget af det første, jeg gjorde, da jeg kom på arbejde igen at surfe efter oplysninger. Sikke en masse gode og dårlige råd, man kan få. Jeg konkluderede at mine kostvaner var rimelige, og så besluttede jeg at prøve at motionere en smule. Jeg gik min første alvorligt mente tur i starten af februar. Jeg gik ind i skoven til mine ben var et smertehelvede og jeg næsten kun kunne kravle. Og "ormede" jeg mig hjem igen. Den dag blev det 1400 meter på en velvoksen time! Jeg øgede dosis med et par hundrede meter om dagen, jeg gik nogle 10-minutters ture på arbejde, sv.t. en smøg:-), og efter en tid var min dagsration kommet op på 7 km, deraf de 5 i sammenhæng. Der var gået sport i det og jeg var af uransagelige årsager endda begyndt at kunne lide det. Venner og familie var slået med forundring. Jeg var kommet til at sige til søsteren, at smøgerne skulle væk, når jeg kom på 85 kg, men det gik så hurtigt, at jeg ikke var mentalt forberedt på det. Jeg måtte bede om udsættelse. Jeg flyttede hele tiden min målsætning om sluttonnagen. Jeg havde det faktisk super sjovt i den periode.
Så kom indkaldelsen til min håndoperation....
Kommentarer fra andre brugere
Hej Lollikerik.
Al min respekt for dig.
Du er ikke kommet sovende til hvor du er idag.
Flot at du tog kampen op. COOL.
Tidligere medlem
slettet
slettet1260