Annonce

Dagbogsindlæg

200 dage og 3 måneder

Skrevet den 01-11-2008 af Lollikerik

God gerning kan ikke gøres for tit. Det er 200 dage siden, at jeg blev røgfri. Pænt rundt tal og jeg er tilfreds og stolt. Det skal fejres og det VIL blive fejret. Det andet jubilæum er jeg endnu mere stolt af. Det var nemlig meget sværere at bestemme sig for. Jeg har nu været total afholdsmand i 3 måneder. Det svære ved at holde sig fra alkoholen har været, at det ikke er så entydigt skadeligt som røgen. Jeg var endda ikke så hårdt ramt endnu. Den første halvdel af året lå mit forbrug rigtig fornuftigt. Men da jeg fik min store nedtur, som kulminerede i juli, varede det kun ganske kort tid at få mit daglige forbrug op på et højere niveau end nogensinde før, ca. 15 om dagen. Sammenholdt med at jeg var blevet sat på blodfortyndende medicin, måtte jeg indse, at det, for mig, var med øl som med smøger. 0-tolerance. 1 - 2 om dagen kan jeg ikke administrere i længden. Det var ganske vist lykkedes i over et halvt år, men den fart, jeg kunne dumme mig med, var uhyggelig. Min læge var selvfølgelig lykkelig for beslutningen og jeg fik nogle beroligende piller, til hvis det blev for hårdt. Jeg har været nødt til at bruge 5 fordelt over 3 begivenheder, men ellers klarede jeg det ved en såkaldt kold tyrker. Jeg savner ikke smøgerne, og har længe ikke savnet dem, men min fyraftenspilsner og min lille valnøddesnaps søndag morgen savner jeg enormt. Til fester går det fint. Kampen ER forbi. Jeg er vistnok lidt stædig, når ånden kommer over mig. Men: Minderne har man da lov at ha'! Og det er faktisk muligt at feste uden alkohol. Traditionelt markerer jeg større jubilæer ved at fyre et eller andet stykke musik af med 120 decibel. Denne gang: Thin Lizzys udgave af "Whiskey in the jar", efterfølges af Monrad og Rislunds kvad "Øl er Gud". og kulinarisk er jeg stærkt fristet til at købe en ølkage :-)) Det var såmænd bare det. MYF


Kommentarer fra andre brugere

slettet
slettet6153


slettet
slettet16402


Tillykke med det flotte jubilæum. Jeg kan fortælle at min bror, som stoppede med at ryge i maj i år, også er ex-alkoholiker. Han tog en kold tyrker for 3 år siden og har været tørlagt siden. Han siger selv at den dato hvor han stoppede med at drikke, betyder langt mere end hans fødselsdag, for det var først da han stoppede med at drikke at han begyndte at leve. Og jeg er glad, for jeg fik min bror tilbage. Han var så forsumpet i alkohol at jeg i nogle år ikke havde noget med ham at gøre - ikke pga. alkoholen som sådan, men pga. de ting der fulgte med. Knus og god hygge med musik og hvad du nu ellers finder på for at markere dit jubilæum :))
Tidligere medlem


Du er bare for sej, det er så godt gået, så ja jeg tror bestemt du er en "stædig rad" men KÆMPE tillykke med begge dele, det er flot. Du har tidligere omtalt, at du er stoppet med alkohol, men nu hvor du har sat tal på dit daglige forbrug, er det bestemt sejt at tage 2 så store vaner og afslutte dem bare sådan lige, syntes bestemt jeg havde nok at gøre med bare èn, så du får lige 2 nypudsede glorier og ønsket om en rigtig go weekend
Tidligere medlem


Dobbelt tillykke. Du har da virkeligt noget at være stolt af :-)
Tidligere medlem


hold da op hvor hardu været igennem meget og hvor er du bare skide sej. Kæmpe stort tillykke med de 200 dage og tre måneder.....DU har virkelig noget at være stolt af...Tak for din omsorg, jeg har hverken spændinger eller myoser. Jeg er ret god ti at afspænde mn krop. Jeg har i mange år(siden jeg var 8-9år) lidt af hovedpine og migræne siden 13års alderen. Jeg har derfor lært nogel afspændingstekniker, som jeg bruger flittigt flere gange om dagen. Årsagen til min hovedpine og migræne fandt jeg ud af for ca 7 år siden. Angst var det, så jeg fik hjælp på fobiskolen og hovedpinecenteret.... øh altså Erik,jeg ved godt hvem bigbrother er, men kan ikke lige helt finde ud af hvilket af mine indlæg din kommentar er til, hjælp please??? god lørdag aften til dig
Tidligere medlem


Du må selv finde ud af hvad det betyder. Jeg skal nok passe på der ude i det lille samfund. Per
Tidligere medlem


hvor er du bare sød og dejlig, det vil jeg glæde mig til
Tidligere medlem